Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gerne ved skeidehus, vaskeri og hytte ved Langvand, til
malmen var bragt frit ombord i skib ved Fineide paa
Salten-fjorden, i sidst forløbne budgettermin (1S93—94) kun kr. 2.37
pr. ton; ved Eøros er jernbanefragten pr. ton exportkis fra
Kongens grube til Trondhjem nu kr. 3.40) (tidligere kr. 4.40),
hvortil kommer paalæsning og iladning i skib i Trondhjem
samt vedligehold af verkets sidebane fra Tyvold station.
Som følge af beliggenhed længere mod nord og i en
tidligere kun yderst svagt beboet egn er arbeidslønnen ved
Sulitelma adskillig høiere end ved Eøros. Omvendt har man
ved Sulitelma den fordel, at man her har at arbeide i nye,
korte gruber, med forholdsvis lave fordringsudgifter, medens
denne og øvrige paa grund af arbeidet i dybe eller lange
gruber følgende poster ved Eøros spiller en betydelig rolle.
Alt-i-alt godtgjør sammenligning mellem de to verk, at
Sulitelma — navnlig paa grund af malmens høiere
kobbergehalt — antagelig for tiden er mere modstandsdygtig mod
daarlige konjunkturer, end tilfældet er ved Eøros.
Ytterøens grube blev i tidligere aarhundreder og i beg.
af indeværende aarhundrede (se s. 136) gjentagende gange
drevet som kobbergrabe, altid dog kun i temmelig ringe stil;
som kobbergrube blev den ogsaa bearbeidet i 1840- og
1850-aarene (paany optaget ca. 1842), med et gjennemsnitligt belæg
af omkring eller henimod et snes mand. Indtil 1860 (eller
1861), da man begyndte at drive gruben paa exportkis, var
der, at dømme efter gruberummenes størrelse, efter velvilligt
meddelte optysninger i sum antagelig bleven produceret
omkring 50.000 tons kis; i hvert fald neppe [saa meget som
100.000 tons.
Om kisdriften i de efterfølgende aar henvises til
om-staaende tabel (næste side).
Den største produktion i et enkelt aar fandt sted i 1867,
da man, med et belæg af 455 mand, udbrød 39.985 tons kis.
Ialt er ved Ytterøens grube, som fremdeles drives, om
end med ganske svagt belæg (ca. 35 mand), siden 1861 bleven
produceret temmelig nøiagtig 405,000 tons kis; lægges hertil
produktionen i ældre dage, faar vi som resultat, at gruben
hidtil har leveret 450.000—500.000 tons kis, altsaa omkring
eller ikke fuldt 0.5 mill. tons.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
