Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa fremhæves, at en kobbermalmgrube nu for at kunne bære
driften maa være rigere paa kobber, end tilfældet behøvede at være
i tidligere dage.
At alligevel vor bergverksdrift paa kobber, siden
begyndelsen af det store prisfald (omkring 1860), bar kunnet holde
sig oppe, skyldes for en væsentlig del den omstændighed, at
man i de senere decennier har kunnet faa afsætning for den
tidligere næsten værdiløse kobberholdige kis (exportkis), der paa
talrige [steder (Yigsnæs, Sulitelma, Ytterø; Kongens grube
ved Røros) optræder sammen med den egentlige kobbermalm.
Denne export af kis, der har været en løftestang af
fundamental betydning for vore fleste kis- og kobbermalmgruberr
har næsten fuldstændig forandret fysionomiet af vort lands
bergverksdrift paa kobber. Saaledes forsmeltedes helt frem
til begyndelsen af 1860-aarene al den i landet udbrudte
kobbermalm ved landets egne kobberhytter (kun med en
kortvarig undtagelse i 1830-aarene ved Alten, før dette verk havde
faaet særskilt hytte); efter begyndelsen af 1860-aarene derimod
er altid hovedmassen — over halvdelen, undertiden helt op
til de fire femtedele — af landets bidrag til den samled©
kobberproduktion bleven fremstillet metallisk ved udenlandske
metallurgiske anlæg (extraktionsverk); og kun den
resterende del er bleven udvundet ved indenlandske hytter.
Den ældre bergverksdrift paa kobber naaede sit maximum
i slutten af forrige aarhundrede, da Røros blev drevet med
usædvanlig stort belæg, og da fremdeles Kvikne- og
Løkken-verkene var i fuld drift, medens Meraker-verket (med nys
opdaget hovedgrube, Lillefjeld, 1760) og Foldals-verket
(grund-lagt 1748) var komne til som nye producenter. Overhovedet
produceredes i decenniet 1771—1780 gjennemsnitlig aarlig
mere metallisk kobber ved de indenlandske smeltehytter, end
i noget etterfølgende decennium (dog vil denne store
indenlandske produktion af kobber sandsynligvis inden faa aar
blive overfløiet, nemlig naar Sulitelma-verket har faaet sin
bessemerhytte færdig).
Medregnes derimod det i udlandet, af udført norsk kis
(exportkis) og kobbermalm udvundne kobber, har landets
kobberproduktion tiltaget meget betydeligt i de senere decennier
(se tabelleme s. 204 og 208).
Naar ligeledes værdien af exporteret kis og malm med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
