- Project Runeberg -  Illustreret Kogebog /
72

(1883) [MARC] Author: Charles Emil Hagdahl Translator: André Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bordets Glæder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72
anbringe overalt. Med saa mange Fordele paa sin Side er hun uimod-
staaelig, og selve Censoren Cato vilde have ladet sig bevæge.
»Der er noget instinktmæssigt ved det smukke Køns Tilbøjelighed
for Gourmandise, thi denne indvirker fordelagtigt paa Skjønheden. En
Kjæde af nøjagtige og alvorlige Iagttagelser har godtgjort, at en saftig og
vel valgt Føde længe kan udslette de ydre Spor af en fremrykket Alder.
Den giver Øjnene mere Glans, Huden mere Friskhed, Musklerne mere
Styrke; og da det er en afgjort fysiologisk Sandhed, at Musklernes Slap-
hed er Aarsagen til Rynkernes Fremkomst, Skjenhedens forfærdelige
Fjender, saa er det lige saa sikkert, at de, der forstaa den Kunst at spise,
under lige Forhold ere mindst ti Aar yngre end de, der ikke ere hjemme
i denne Videnskab.
»Fremdeles har Gourmandisen, forudsat at begge Ægtemager dele
denne Tilbøjelighed, en ganske mærkelig Indflydelse paa den ægteskabelige
Lykke. Et Ægtepar, der er begavet med Smag for denne Nydelse, har i
det mindste en Gang om Dagen en behagelig Bevæggrund til at træffes.
Musik udøver uimodsigeligt en mægtig Indflydelse paa dem, der holde at
den ; men den udkræver Anstrengelse — er et Arbejde. Desuden kan man
have lidt Snue, Noderne ere ikke ved Haanden, Instrumenterne kunne
være forstemte, man har les diables bleus eller det er en Helligdag.
Hvad derimod Gourmandisen angaar, er det en fælles Trang, der kalder
Magerne tilbords; det er den samme Tilbøjelighed, som bringer dem til
at blive der; de vise naturligvis hinanden saadanne smaa Opmærksomheder,
som tilkjendegive et Ønske om at gjøre sig forbundne; og den Maade,
hvorpaa deres Maaltider foregaa, indgaar som en væsentlig Bestanddel i
Livets Lyksalighed«.
Kjærligheden til Bordets Glæder — Gourmandise — er en Liden-
skab, der sjeldent udvikler sig, førend man bliver 40 Aar. Det er den
sidste, som forlader os, og den, der tilsidst trøster os over Tabet af alle
de øvrige. Den fintfølende Gastronomi kan være Tegn til Intelligens,
men den kan ogsaa være et Tegn til Træthed ved Passionen og til For-
anderlighed i Smag. I denne Henseende beviser den, at Du begynder at
blive træt, og at Du snart er ved Grænsen af dine Sandsers Modtagelighed.
Den hne Gastronomi er den Talenternes Drivkraft, der fremkalder de
virkelige Tankelyn; de fødes, naar man skæmter livligst, og deres Ild op-
liver Samtalen. Der tindes aandfulde Mennesker, som tænke mest og
dybest under Maaltiderne. Hvis den store Verdens fine Bord afskaffes,
vil det dannede Menneske snart blive en uudholdelig Melankoliker. Man
vil ikke mere tale, thi man har ingen at tale med. Derfor forekomme
de gode gastronomiske Huse den ugifte Amatør som de eneste Punktei
paa Horisonten, hvor han endnu kan opdage Solstraalerne og Illusionen.
Det fine Bord er den sidste Solstraale, som falder lien over den aldei-
stegnes Liv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 26 15:49:04 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kogebog/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free