Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krydderier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRYDDERIER.
Pomerans, Appelsin og Citron ere almindeligt bekjendte. Af den
førstnævnte benyttes kun Skallen som et behageligt Krydderi, ogsaa som
et mavestyrkende Middel. Af Citron benyttes baade Skallen og Saften,
der er et fortræffeligt Middel mod Skørbug og blødende Tandkjød; for-
t y n d e t m e d V a n d e r d e t e n l æ s k e n d e D r i k . — D e n saakaldte C i t r o n o l i e
er ofte mindre god og ikke sjeldent forfalsket, hvorfor man foretrækker at
anvende de friske Citronskaller som Krydderi.
Sukkat eller Ci tronat er Cedratcitronens tykke Skal, indkogt i
Sukker. Denne Frugt skal være den samme som Paradisæblet eller den
forbudne Frugt. Dens ældste Anvendelse gaar saaledes tilbage til Para-
disets Dage, da vore første Forældre vare saa uheldige at forspise sig deri;
desuagtet vedbliver denne forbudne Frugt endnu i vore Dage at være
meget efterspurgt. Den kommer navnlig fra Palæstina, nedpakket i Kas-
ser mellem Palmekviste og Citronblade; i Handelen gaar den under det
hebræiske Navn »Lullef«. Vi faa den sædvanligvis fra Livorno, hvor den
sælges til en Pris af 50 Øre Pundet.
Laurbærblade eller Laurbærtræets tørrede Blade kunne afgive et
meget behageligt Krydderi, men bør anvendes med stor Varsomhed.
Violrod {Iris florentina) forekommer i Handelen i Form af hvide
Knolde. Den hvideste og bedste kommer fra Florens. Den males til Mel
og anvendes til at give forskjellige Slags finere Bagværk, Biskuits, Frangi-
pane-Créme m. m. en særdeles behagelig Violsmag.
Sellerifrø. Er det vanskeligt at skaffe Selleri, kunne Frøene ud-
mærket vel anvendes til at sætte Smag paa Supper, og man bør derfor
altid være rigeligt forsynet med dem; deres Smag er kraftig, og der be-
høves kun lidt af dem til liver Gang. De lægges da i et Stykke tyndt
Tøj og anbringes nogle Øjeblikke i Suppen, naar denne omtrent er fæidig.
Urterne, der som oftest anvendes friske i Madlavningen, ere saa vel
bekjendte, da ’de jo dyrkes i vore Haver, at vi næppe behøve andet end
a t n æ v n e d e r e s N a v n e ; d e vigtigste af d e m e r e P e r s i l l e , D i l , T i m i a n ,
M e r i a n , S a l v i e , B a s i l i k a , K ø r v e l , P i m p e r n i l l e m . f l .
Løg. Se Grønsager.
Senop. Se Sauce.
Sukker. Almindelig bekjendt.
Salt. I den senere Tid har man ogsaa i den større Husholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
