Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Supper - A. Supper af Kjød - Purée af Byggryn - Purée af Byggryn med Fløde - B. Supper uden Kjød - 1. Fiskesupper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STTPPEK. 161
være næsten ganske opløste. En Trediedel af dem lægges i en lille
Suppekasserolle, Resten drives gjennem et fint Sold (s. Fig. 34) og hældes
til Grynene i Kasserollen; naar dernæst Fløden er sat til, krydres der
med noget Salt, og Puréen omrøres over Ilden, indtil den bliver varm,
hvorefter den serveres.
A n m . P a a s a m m e Maade k a n P u r é e tilberedes af Risengryn. O m
man saa vil, kunne alle Grynene presses igjennem Soldet, Fløden kan ude-
lades, og Puréen kan jævnes med 4 å 5 Æggeblommer.
Purée af Byggryn med Flode. *
Potage créme d’orge å la régence.
Til 8 Personer.
1 Pund Byggryn, 40 Kvint Smør, Krebsesmør, 24 Krebs, Æggeblommer, Fløde,
21li Pot lys Hønse- eller Kalvebouillon, Hanekamme, Queneller af Hønsefars.
Smørret smeltes, og Grynene bages nogle Minuter deri under jævn
Omrøren; man spæder dernæst med Bouillonen, lader Suppen faa et Opkog
og flytter den hen over svagere Ild, hvor man dækker den vel til og lader
den koge 3 å 4 Timer. Skulde Suppen blive for tyk, spæder man den med
mere Bouillon; naar den er færdig, drives den gjennem Sigten og stilles
ved Siden af Ilden. Krebsene koges, stødes og lægges i Suppen, som faar
et Opkog og skummes; naar den har staaet 1/2 Time, lader man den atter
gaa igjennem en fin Sigte, hvorefter den paany faar et Opkog og jævnes
med Æg, Fløde samt Krebsesmør. Tilsidst lægger man en Garnering af
Hanekamme og Hønsequeneller i Suppeterrinen.
B.
S u p p e r u d e n K j ø d .
1.
F i s k e s u p p e r .
Overalt, hvor man har rigelig Adgang til Fisk, burde disse Supper
anvendes hyppigere end Tilfældet er, da de baade ere billige og nærende.
De Slags Fisk, der ikke tage sig godt ud paa Bordet, kunne med Fordel
anvendes hertil; ogsaa kunne Hoved og Ben af større Fisk ikke alene
meget vel benyttes hertil, men de anses endog som det allerbedste, thi
naar de stuves godt, opløse de sig til en kraftig Gelé, og den Bouillon,
som man faar paa denne Maade, anvendes med Fordel saa vel til Suppe
som til Fiskesauce, og den kan holde sig fiere Dage, naar den opbevares
paa et køligt Sted. Saltvandsfisk ere bedst; men Ferskvandsfisk kunne
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
