Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde bok - 6. Hvorlunde Lancelot dræpte en røver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
6. Hvorlunde Lancelot dræpte en røver.
Nu siger møen til Lancelot: «Heri denne skog
bor en ridder, som overfalder, plyndrer og krænker
alle fruer og møer han finder." Da sverger Lance
lot, at det er den værste tidende han har spurt, at en
ridder er røver og kvindeskjender, og han vil ikke
unde slik en usling livet, men dræpe ham for sin
kristelige tros og sit ridderskaps skyld. »Vi skal
snart møte ham, a svarer møen, «jeg vil ride først
gjennem denne dal, og I skal ile efter, straks I hører
mig rope." Saa red hun foran, og om en stund saa
Lancelot en mand i ridderlig rustning; han kom ut av
tykningen, grep fat i møen paa usømmelig vis, og hun
skrek høit. Da sporet Lancelot sin hest, red frem
av al magt, tok ridderen i håar og skjeg og slog
med ett slag hans hjerneskal istykker. „ Dette har
han længe fortjent," siger møen. «Hans navn var
herr Peris av Vildenskog." Lancelot tok sadel
gjorden av herr Peris’ hest, bandt ham op i et træ
efter føtterne at hænge for ørn og ravn, og skrev
paa hans skjold, hvormed han hadde forskyldt saa
skammelig en ende.
Saa rider Lancelot og jomfruen videre gjennem
skogen, og hun mæler: »Gud den almægtige be
vare eder, hvor I monne ride eller gaa, ti ingen
ridder er mere høvisk og mild mot jomfruer, og alle
kvinder hjælper og tjener I gjerne. Men en ting
tykkes mig ilde, at I herr Lancelot er en ugift mand,
ti nu er I saa gammel, at en mø eller frue burde
faa nyde eders elskov. Og folk siger forvisst, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
