Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
usle klær, som gnaver det hvite, lystne skind." Da
var der ogsaa saare mange som svarte ja.
Da stod herr Kradoks frue op; hun var rød og
hvit som roser og liljer, og hendes håar saa gult at
det skinnet som en gisel over hendes pande. To
smaa sønner holdt i hendes kappe, et barn hadde
hun paa armen og et andet bar hun under beltet.
Og monne det end være som herr Keis frue siger,"
mælte hun, wsaa tænker jeg neppe der lever en
kvinde, som ikke gladelig gav alt sit guld i løse
penger for sin søns liv. Og stod hendes gaard i
brand og laa hendes diebarn derinde, da løp hun
vel ind i varmen for det, var hendes krop end
aldrig saa myk og kjælen. Og blev hun drevet ut
med sine smaa, da dækket hun dem vel mot natte
kulden med sit sidste plagg og sultet, til de var
mætte." Da var der atter mange, som ropte ja
ja," baade ridderfruer og ufri kvinder og mangen
mand dertil.
Men en ung terne av dronningens bur stod op
og mælte: „Elskov er god at vinde og rigdom er
bedre; bedst er kanske barn ved brystet, som herr
Kradoks frue taler om. Men om en mand er übe
kvem til elskov og arm derhos, og uduelig til at
avle børn, ja om han var blind og lam og halt og
døv tillike, vi tok ham endda, var han den eneste
vi kunde faa — giftes vil alle kvinder. ft Og atter
var der nogen som ropte ja, og der blev stor latter
i hallen.
Da talte en gammel frue: »Min fostersøster var
ben fagreste mø jeg nogentid saa, hun fik til hus
dond en jarl, som var ung og skjøn og rik tillike;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
