Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
jeg ftaar op, gjennemvrygler jeg dig, Fruentim
mere bringer dig intet godt."
Med disse Ord stottede han Hodet paa sin
Haand og saa gjennemtrcengende paaTartarkvinden.
Andreas stod übevcegelig mer dsd end le
vende, uden at vove at se Faderen ind i Ansig
tet. Da han dog tilsiost hcevede Vinene for at
se paa ham, opdagede han, at Faderen igjen
havde ladet Hodet synke ned paa Jorden og at
han sov fast.
Han korsede sig, hans Slrcek forsvandt endnu
hurtigere end den var kommet. Idet han vendte
sig om for at gaa videre med sin Ledsagerske,
saa han, at hun stod ganske übevcegelig indhyllet
i sit Tsrklcede som en Broncestatue. Ved Gjen«
stillnet fra en af de fjerne Brande saa han plud
selig hendes Oine, de var halvt brustne, som
hos en Doende. -^
Han greb hendes Arm og begge gik derfra.
Endelig steg de ned i en Slugt, der ncesten var
som en Afgrund, og nede i den rislede en liden
smudsig leret Bcek. Da be var kommet ned i
denne Slugt, kunde de ikke lcenger sees fra Ko«
salleiren. Idetmindste bemcerkede Andreas, da han
saa sig om, at der nu ogsaa bag ham befandt sig en
steil Mur af omtrent en Mandshsibe, bevokset
med Fjeldblomster, der bevcegede sig frem og til«
bage i den friste Morgenbris. Intetsteds fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
