Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
hsrt, hvor hoit vort Land slettes af alle. Græ
kenland har haut Anledning til at lcere det at
kjende, fra den store Stad Konstantinopel har
de truttet mange Dukater, de havde pragtfulde
Byer, rige Kirker og Fyrster Fyrster af rus
si« Blod, sine egne Fyrster, ikke katholfle Kut
tere. Alt er kommet bort, alt er sdelagt. Vi
alene bestaar endnu, men som en Enke, der har
mistet sin store stcerle Mand, saaledes er ogsaa
vort Land blevet. Saadan var det Brsdre,
dengang rakte hinanden Hcenderne til übrsde
ligt Broderflab. Scet derfor Pris paa dette vort
Kammeratflab, der gives intet Vacmd, der er
helligere end dette.
Faderen elsker sit Barn, Moderen elsker sit
Barn, Bsrnene elsker sine Forceldre, men hvad
betyder det Brsdre? Ogsaa de vilde Dyr elsker
sine Unger, men at blive Brsdre kun ved Sjcr
lens Slcrgtstab, det formaar ingen anden end
Menneskene. Mange af Eder, ikte bare nogle
fan, har vandret om i fremmede Lande. Nuvel,
I har set Eder og fundet, at ogsaa der gives der
Mennesker, ogsaa der lever Guds Skabninger, og
I har talt med bem som vore egne. Men naar
det er kommet saa vidt, at I har talt et hjerte
ligt Ord, se, ba ser man Forskjellen. Kloge Folk
er de, men dog ikle som Eder, Mennesker ogsaa
naturligvis, men alligevel noget ganske andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
