Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Rlomtten af bet polske Rytteri. Alle red paa
brunrode perlisse Heste. I Spidsen sprengte en
Rytter, den smukkeste og tjcekkeste af dem alle.
Han« sorte Haar lom frem under Messing
hjelmen, hans Arm var ombundet med et kost
bart Stjcerf, broderet af den smukkeste Polakin
deS Hcender.
Zyrasstod som forstenet, da han i denne
Rytter gjenkjendte sin Son Andreas. Han,
der var ophidset af vildt Mod og af Tanken om
at vise sig vcerdig til den Gave, han bar om sin
Arm, stormede frem som en ung Vindspiller
den smutteste, kraftigste og stjsnneste af dem alle.
Gamle Taras blev staaende og saa, hvorledes
Andreas banede sig Vei, huggende om sig tilhsire
og tilvenstre, jagende Kosakkerne foran sig. Det
formaaede dog Taras ilte lamge at voere Vidne til.
„Hvad, du hugger ind paa dine Kamerater,
din Djcevels Unge, paa dine Kamerater."
Men Andreas saa ikke, hvem der stod for
ham, om det var hans egne Kamerater eller ikle.
Lotter, kun Lokker saa han, lange Lokker, der
slyngede sig ned over en hvid Svanehals og
dcekkede de herlige Skuldre, der tun var skabt
for vanvittige Kys.
„Hsr her. Gutter," sagde Taras. „Lot ham
der ind i Skoven, han ganske alene."
Oieblilkelig var der en Mengde Kosakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
