Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
han Mn snart Pan Venene. Men han var stadig van
stelDog sorgmodig. Dybe Furer havde gravet
sig ind i hans Ansigt, for aldrig mere at for
svinde derfra. Naar han lod Oinene svsve om
kring, forelom det ham, som om alt i Satscha’n
var ganske nyt. Alle hans gamle Kamerater var
dsde, ilke en eneste en af dem, der var ganet ud
for at kjcempe for den hellige Tro, var vendt til
bage. De var dsde allesammen.
Ogsaa de, der var brudt op for at forfslge
Tartarerne, var ikle mere, de havde alle maattet
bide i Grcesset. En var faldt paa lErens Mark,
en anden var omkommet paa Saltstepperne af
Hunger og Torst, en tredie havde maattet vandre
i Fangenflab. Ogsaa den tidlige« Koschewoy var
dod; der fandtes ikke en eneste igjen af hans tid
ligere gamle Krigsfceller, der voksede allerede Grces
over Kosakkernes svcere Legemer.
Forgjceves forssgte man at adsprede og be
ssjceftige Taras, forgjceves Prisede de graahaarede
Banduraspillere, der af og til kom tll ham, hans
Heltegjerninger ligegyldig sad han og Horte
og san paa alting, en mort Sorg laa over hans
Trcek, og ofte samkede han Hodet og sagde:
„Min Son, min Ostap!"
Imidlertid havde Saporogerne rustet sig m
et Sjotog. Tohundrede Fartoier gik af Stabelen,
«2 lov ud og Lilleasien fil igjen fsle Ko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
