Note:
Translator Daniel Vindheim is or might still be alive.
Therefore, this work is protected by copyright,
restricting your legal rights to reproduce it.
However, you are welcome to view it on screen, as you do now.
Read more about copyright.
Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ti aars krigskorrespondance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
En hungrende øvrighedsperson.
Udenfor skraalede mobben fremdeles ganske for
skrækkelig. Tiden var meget kostbar for mig; jeg
kunde ikke udholde at vente i übestemt tid paa,
at disse gentlemen ude paa gaden skulde sprede sig,
heller ikke havde jeg nogen lyst til paany at udsætte
mig for deres elskværdigheder. I denne knibe viste
embedsmandens søster sig som en tjenende engel.
Hun sagde, at huset ogsaa havde en dør til en rolig
sidegade, og tilbød sig virkelig til at eskortere mig
til mit hotel, som var tæt ved. Medens vi spad
serede did, sagde jeg den venlige dame, at jeg ikke
vidste, hvorledes jeg skulde takke hende; havde det
været hendes tjenestepige, skulde jeg ikke have havt
nogen vanskelighed at gjengjælde den tjeneste, hun
havde bevist mig, men en dame — Oh!" afbrød
hun mig, det er ikke saa vanskeligt. Jeg vil stikke
min stolthed i lommen. Min bror har en vakker
gage, men har ikke seet en eneste franc af den paa
seks maaneder. Vi hører til sn høiere klasse; vi
kan ikke slutte os til køen utenfor bagerens butik,
Og — og — oh, mon Dieu! vi holder rent paa at
dø af sult" — og den stakkars dame brast i taarer.
Vi kunde ikke tåge imod godgjørenhed," fortsatte
hun — men vi har hørt om de gode engelske
gaver, som man nu siger bliver uddelt saa rundelig;
om man blot kunde faa lidt n^Nlp af denne over
flødighed!" Vi havde et mindre depot i vort hotel;
jeg var selv en af de ansatte uddelere, og nogle
af kommission6N3 medlemmer boe6e sammen med
mig. Jeg fik damen hurtig ind i et værelse, hvor
ingen skulde se hendes bevægelse, og fik saa fat
i John Furley og fortalte ham den lille historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
