- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
30

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRISTIANIA (Hi KRISTIANIENSERNE

ikke tilbage af Oslo efter (lenne rigoristiske ødelæggelsesiver. og det vesle, som var
bleven staaende igjen, det brændte svenskerne af, inden de drog sin vei.

Og det v.y endda ikke det værste. Neppe var fienden væk, for
slotsbefalingsmanden blev enig med de andre auforere, der havde deltaget i kampen mod
svenskerne, om at forestille kongen, hvor uheldigt det vilde vane. om byen blev
gjenopbygget paa sin gamle tomt. og livor nødvendigt det var, at den blev flyttet
over paa den vestlige side af Bjorviken, lige under fæstniugen. Følgen var, at de
intet anende Osloborgere modtog et kongeligt forbud mod at gjenopbygge sine huse
paa de gamle tomter. Istedetfor skulde de bygge over i Akersliagen, ret i nord
for fæstningen.

Var der bleven gjort alvor af disse bestemmelser, saa var Fredrik den anden,
og ikke Kristian den fjerde, bleven Kristiania grundlægger; byen var ikke kommen
til at hede Kristiania, men havde beholdt det gamle, langt smukkere navn Oslo. og
1567, ikke 1024, var bleven dens fodselsaar.

Men regjeringen var ofte ligesaa medgjørlig, naar der blev tale. om at
gjennemføre en beslutning, som streng, naar det gjaldt at fatte den. Da Oslo
borgere klagede og jamrede over den kongelige bestemmelse, og erklærede, at den
vilde ruinere byen helt og holdent, tog statsstyrelsen sagen under fornyet overveielse,
og resultatet blev. at de fik lov at blive paa de gamle tomter.

Den generation, som havde oplevet hyens tilintetgjørelse i 1567, slåp altsaa
med skrækken; men allerede i det næste slægtled dukkede spørgsmaalet om byens
flytning op paany, og denne gang blev der alvor af sagen.

Under et ophold i Norge vaaren 1624 havde den byggelystne Kristian den
fjerde fattet planen til at forstærke og udvide Akershus, og samtidig vilde han
anlægge en ny by paa det sted, hvortil Oslo skulde været flyttet i 1567. Meningen
var, at gamlebyens borgere lidt efter lidt skulde flytte over til denne nye by, idet
det skulde va>re strengt forbudt for eftertiden at bygge eller bosætte sig i Oslo.
Det kunde blevet et langt herred at blege — hvis det da nogensinde var
bleven bleget.

Men neppe vnr kougen kommen tilbage til Danmark, før en ildebrand var
saa elskværdig at fremme hans planer, ved at lægge næsten hele byen i aske,
og nu kom der med engang fart i sagen. Saa hurtig som muligt skyndte kongen
sig tilbage til Norge, og allerede en maanedstid efter branden var de nye
byggetomter opmnalte og gaderne i Christiania« afstukne.

Borgerne i Oslo var ligesaa fortvivlede, som deres fædre havde været i 1567.
og de forsøgte naturligvis ogsaa, med bønskrifter og forestillinger, at fiui kongen til
at opgive sin pluu. De bad ug de trygled; de gjorde opmærksom paa, hvor store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free