Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE
(len. Det eneste, som senere lien. vækker en smule misuoie. er. at der ikke er
sørget tilstrækkeligt for afløb. I kulden om vinteren flyder spildevandet udover og
fylder gaden med speilglat holke, der er til sh irs te fare og inkoni modi tet* Ibr
liv-og lemmer.
Denne mangel bliver det först det næste aarhundredes sag at raade bod paa.
Og det samme aarhundrede er ogsaa undt til at spendere hicstén <>000 rigsdaler
paa et nyt vandværk. Ingenlunde væsentlig fordi det gamle var bleven for aflægs;
men simpelthen fordi det flk et voldsomt endeligt. Ligesom det var anlagt efter en
konges tilskyndelse, blev det nemlig ogsaa odelagt efter kongelig befaling.
Da Karl den tolvte i 1710 havde bema’gtiget sig byen og provedé at beleire
Akershus, vilde han nemlig berøve fæstningen dens vandforsyning ved at afskjane
dens forbindelse med ? vandkunsten?: men ordren blev saa klodset udfort, at belo
vandledningen blev odelagt til stor fortvivlelse for hans egne soldater, som derved
kom til at lide af vandmangel og endog var nodt til at slukke sin torst af
rendestenene. Hvis helten fra Pultava og Bender endnu dengang har fulgt sit gamle
princip i et og alt at stille sig paa lige fod med sine soldater, maa han altsaa i
Kristiania have delikateret sig med solevand, og havde han ikke brudt op fra byen
i slutningen af april, men ventet, til varmen var kommen i veiret, hvem ved, om
det saa ikke var bleven en rigtig ægte Kristiiimii-kplik og ikke en kugle fra
Kredriks-sten. der havde sat en stopper for lians røvertog til Norge.
Hvis betragtningen af byens civiliserede vandforsyning under vort besog
skulde forlede os til at vente en lignende civilisation af gadebelysningen, saa vil vi
blive sorgelig skuffede. Slig luksus eksisterer ikke. Vil vi komme helskindet og
nogenlunde tørskoet frem, efter at det er bleven morkt, saa Iaar vi selv sørge for
belysningen. Enten maa vi faa en leiesvend til at. bære hornlygten foran os, eller
vi faar selv bære den. Saaledes bærer byens egne indbyggere sig ad. Det er just
ikke meget behageligt lor os, som er vant baade til gas og elektrisk lys; ineu vi
faar ikke være urimelige. Det er ikke bare i Kristiania, at gadebelysning endnu er
en ukjendt ting; den eksisterer ikke nogensteds i den civiliserede verden; forst
henimod et snes aar efter vort Kristianiabesøg bliver de förste gadelygter tændte i
London (1058), og det varer adskilligt over et aarhundrede, indeu de uaar til Tyskland.
I et dekret, udstedet i Kassel 1775, heder det: s Saasnart der gjøres allarm ved nattetid,
maa enhver holde en tændt lygte ud af vinduet eller døren, for at folk kan finde
vei«. Da fulgte Kristiania ganske anderledes med tiden, takket være
handelsforbindelsen med London. Allerede i 173n indkjobte nemlig byen 75 lygter og
ansatte en lygteinspektor. Tændingen af disse lygter bar vistnok været en vel saa stor
— 58 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
