Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE
Mursten var nemlig en meget dyr artikel; de fleste nordiske byer var endnu
væsentlig træbyer. Dog var sansen lor at bygge af sten allerede vaagnet, og
stenbygninger var overalt i tiltagende. I spidsen for denne nve bygningsmaade gik
Stockholm, der efter kongelig tilskyndelse paa forholdsvis kort tid omdannedes fra
en træby til en stenby.
Som ho. 2 i Norden kom vistnok Kristiania. For de fleste kvartalers
vedkommende paabød Kristian den fjerde murtvang allerede ved byens anlæg. Inde
mod gaardsrnmmet lik man dug slippe med bindingsværk, tildels endog med træ.
1 Udkanterne — f. eks. i Voldgaderne, hvor den fattige befolknings boliger
opfortes — var husene helt af bindingsværk, og her var det tilmed bleven tilladt
smnafolk at opføre huse af træ. Denne tilladelse blev vistnok hsevet i MS38, og der
udgik endog en kongelig befaling om, at de træhuse, som allerede var bygget, skulde
nedrives oieblikkelig; men den befaling er vel ikke bleven strængere overholdt end
saa mange andre. Enkelte træhuse har der vel fremdeles været; men de er
forsvundet i massen. I det store og hele taget har bven fra förste færd af været
en stenby.
Med sine spidse gavle, sine store vindHoie, sine fremspringende karnapper og
sin kraftige rode eller gule mursteiisfarve. der endnu ikke er tilklinet med puds eller
besmurt med maling, tager mange af gaardene sig meget malerisk ud. Hvor
vi vender os, moder vi den smukke hollandske renaissance. Den har ikke blot afsat
vakre vidnesbyrd i ombygningen af Akershus, men ogsaa mange steder ude i byen,
saaledes for eksempel i den vakre bygning paa nordostsideii af datidens torv, den
saakaldte ’ kongelige kommesariats-gaard«, der i det nittende aarhundrede forst har
huset universitetsbibliothekets boger og uu huser garnisonens syge soldater. Det-
eiden ældste af de bygninger fra det første Kristiania, som er naaet ned til vor tid.
Den er nemlig bygget to aar efter byens anlæg- Senere tiders vandalisme har
endnu ikke formaaet ut berøve den dens præg; trods sin yderst reducerede forfatning
gjør den endnu et tiltalende og interessant indtryk. Det samme gjælder den
gamle raadhusbygiiing, der blev bygget af en privatmand i 1(54-7, og den lille
grønmalede bygning ved siden af Waisenhuset — trods den forstes forfaldne udseende
og deu afskyelige grønne farve, hvormed (len sidste er bleven oversmurt.
Men det er nok ikke linse som disse, vi maa beskjæftige os med, hvis vi vil
finde os et passende logis. Vi faar spörge os for efter eu o kro . et værtshus, et
»losflomente*.
Om der da findes slige civilLsaiionsprodukter?
Fuldt op! Det myldrer af dem i byerne, jn selv op gjennem dalene.
Kristian den fjerde bar været nodt til at indskrænke deres antal, da de giver aarsag
— 40 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
