- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
45

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRISTIAN DEN F.lERDES KRISTIANIA

Slige gallerier lindes der endnu adskillige af i ældre Kristinnia-ganrde.

Endelig forlader vi huset og begynder atter at drive om paa gader og stræder.
Vi gaar ned til Bjorviken og tager de lange træbrygger i oiesyn, der har sin
plads omtrent der, hvor Strandgaden og Skippergaden nu er. Vi besøger kirken,
der ligger, hvor Johanueskirken i vore dage har reist sig. Men længe holder vi
ikke ud at færdes derinde paa grund af den intense ligstank, der fylder rummet.

Under gulvet her ligger nemlig alle byens afdode indbyggere begravet; det
er bare de fattige, som bliver begravet paa kirkegaarden, et stykke udenfor voldene.
Inde i kirken skal enhver begraves, som har raad til at betale for en plads. Man
lofter blot op nogle stene under den kirkestol, hvori han har siddet i levende live.
sætter kisten ned i aabningen og lægger stenene over igjen — saa er alting, som
det skal vane. De dode vil ikke forlade sin kirke, de vil være tilstede ved
gudstjenesten ligesaavel som de levende, og de levende faar stadig mærke deres
nærværelse, gjennem do dodbringende sygdomsspirer, der stadig stiger op fra denne
underjordiske pesthule. Maaltidet i det kvalme soveværelse, gadernes urenlighed,
gaardsrtuumenes tjosdunster er altsammen rene bagateller i sammenligning med
denne kirkens pietet ligeoverfor de dode.

Vi styrter ud saa hurtig som muligt. Liglugten har hængt sig fast i vore
klæder og folger os, hvor vi staar og gaar. Vi kan ikko blive den kvit.

Skal vi for at glemme den og adsprede os gsui i aftengilde, til vor vært. der
hur buden sine venner til sig i anledning af vort ophold i staden?

Øllet er stærkt, og gjæsterne er tørstige. Længe varer det ikke, for
stem-ningeu begynder at blive loftet. Enkelte knapper sine troier og bukselinninger op
for at svale sig lidt og faa plads til mere ol; uudre synger en lystig drikkevise:
»Jog hor idag
lyst og behag
i (lotto lag »l blive;
og morgen med
fra detto st«!
vil jeg mig ei begive.
Herr vn-rt giv mig
nu frihed «lig
at jeg maa lystig væiv
og eo paa stand,
hvor vel jeg kan
ot glas paa haanden Iwere.«

o. 8. v.

Ogsaa begynderen lystig dans • med glas paa haanden Men bevægelserne
er ikke synderlig sikre; en uf de dansende falder, saa lang han er. paa gulvet og
maa hjælpes paa benene igjen af kvinderne; en anden tumler overende paa en bænk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free