Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_KRISTIANIA I DET ATTENDE AARHUNDREDE_
Ser man lidt nærmere paa de enkelte personer, der færdedes i disse
omgivelser og deltog i dette lystige selskabsliv, vil man opdage adskillige fysiognomier,
hvis portræt det kunde være fristende at tegne.
Der er den poetiserende og poesibegeistrede Ditlevine Feddersen, født Collett,
en literær blaastrompe i hyrdestilen, der underskriver sig Dorinde og sammenskriver
versificerede komplimenter fra »nogle hyrdinder i Norden« til Tullin, hvem hun
snart kalder »den norske Ovidius«, snart »vor norske Young*.
Der er hendes søster Matthæa Ankers fordringsløse, men tænksomme og
milde karakterhoved, hende, til hvis første bryllup »Maidagens blev skrevet og hvem
det ankerske waisenhus’s oprettelse egentlig skyldes.
Der er Martine Colletts udfordrende soubretteansigt, der uvilkaarlig bringer
en til at mindes kjærestelegene paa Fladeby, hvis værtinde hun var.
Der er Oonradine Dunkers skarpe og kloge profil, Enevold Falsens sygeligo
trak og Treschows elskværdige og intelligente ansigt.
Men forgruudsskikkelserne i det figurrige billede, de uden sammenligning
interessanteste og mest typiske personligheder, som det attende aarhundredes
Kristiania frembragte, det er Tullin og Bernt Auker.
Den ene af disse Mænd tilhører begyndelsen af denne karakteristiske periode
i Kristiania udvikling, den anden afløser ham og udfylder hele resten af tidsrummet.
Begge er fødte i Kristiania, er opdragne der og har tilbragt størsteparten af sit
livder, og begge har hver paa sin maade modtaget sit præg af de »lokale forhold«.
Tullin skylder Kristiania den plads, han indtager i den dansk-norske
litératur-udvikling; det var Kristianiaforholdene der ledede ham heu til den engelske poesi,
hvis efterligner han blev og hvis ideer og stil det blev hans fortjeneste at indføre
i den af tysk væsen overgroede dansk-norske bogverden.
Men paa samme tid laa ogsaa aarsagerne til lians begrænsning i disse
selvsamme Kristianiaforhold.
Han var et talent med evne til noget større, end det, han blev. Naar
han ikke blev det, var det, fordi omgivelserne hæmmede ham i væksten.
Det lystige liv paa overfladen var ikke skikket til at nære og udvikle en
alvorlig digtning; det glade og forlystelsessyge Kristianiaselskab havde ikke trang til
en virkelig digter. Hvad det havde brug for, var en leilighedspoet, der kunde
udpynte alle byens festligheder og hoitidelighcder med versets lette flitterstas. Det
talent, dei- skulde liavo tilhørt literaturen, blev misbrugt i leilighedsskriveriets
tjeneste; han blev Kristianiaselskahets feterede modedigter og maatte som saadan
gjöre siu opvartning ved alle mulige anledninger. »Skulde der holdes et bryllup,
saa maatte Tullin forherlige den store begivenhed i et. digt, og oprettede man et
— 57 — g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
