Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTI A X TENSERNE
Folkemængden tog vistnok ikke af; men den vokste kun langsomt. I 1801
havde byen allerede havt 11,900 indbyggere, i 1815 var den ikke naaet længere end
til 13,000; henimod midten af 20-aarene naaede den 20,000, og forat efter 1840
kom den op til 30,000.
Nogen udvidelse af byen var der heller ikke tale om. T)e live institutioner
maatte indrette sig, saa godt det lod sig gjöre, i de privatboliger, det forrige
aarhundredes rigmænd havde efterladt sig. Kongen maatte opslaa sit paulun i Bernt
Ankers gamle bolig, der i den anledning fik det stolte navu * palæet -; storthinget
fik laane tag over hovedet af latinskolen, der maatte romme sit eget hus, hvergang
landets representanter skulde samles; universitetet blev puttet ind i et privathus i
Prinsensgade* dets bibliothek flere kvartaler derfra, i Raadhusgaden, og de nye
regjeringskontorer blev indkvarteret, rundt omkring i byen, hvor det bedst kumle
falde sig. Fordringerne var smaa og midlerne endnu mindre; det nyttede ikke at
strække sig længere, end feilen rak.
r virkeligheden synes man. at det hele slet ikke var saa værst; man var jo
ikke bedre vant. Af statelige bygninger havde jo byen saa godt som ingen; de
vakreste var enkelte af de gamle huse fra Kristian den fjerdes tid eller fra
forrige aarhundrede — som krigsskolen; men de faldt ikke henger i tidens smag; de
var for gammeldagse. Nu sværmede man for et slags giweiserende pakkasse-sl.il ""’’’
søller eller pilastre midt paa façaden. Det kongelige slot. Kristiania theater, Norges
bank og fødselsstiftelsen er oplysende a’idnesbyrd om denne smagsretning.
Indbyggernes begreber om arkitektonisk skjønhed er ogsaa ganske oplysende
for forholdene. De var nemlig saa smaastadsmæssig uoisomme som vel muligt.
Stiftsgaarden. f? eks., kaldtes snart sen temmelig smuk bygning , snart en stor
smuk bygning«. Den gamle borgerskole, som laa der, hvor Yollmanns gaard nu
ligger, og som de fleste endnu vil kunne erindre, gjaldt for at være »en anselig og
meget smagfuld bygning, der er en prydelse for hven*. Den var i virkeligheden
ogsaa et særsyn, forsaavidt som den var en af byens faa treetages-bygninger. Den
og saa den gaard, hvori universitetet var indkvarteret — nu revisjonsdepartementet —
var de eneste treetages huse i hele byen. Fødselsstiftelsen gjaldt l’or at være et rent
arkitektonisk Andunder; maa fandt, at den havde -»et særdeles smagfuldt udseende«
og for øieblikket vistnok var den skjønneste bygning, Kristiania eier*. Selv det
tunge gjærde, der adskiller dens tomt fra Akersgaden, blev rost som «et smagfuldt
jerngitter«.
Intet illustrerer de smaa forhold i datiden bedre, end at denne kasse af en
bygning, havde ord for at værö byens skjønneste bygverk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
