Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K ß I ST I A NI A OG K ß I ST I A N I E N s E U N B
modellering samt ved foredrag af mathematikens elementer at bidrage til
haand-værkernes dannelse-: og dernæst »i dens bestyrelse at danne et kunstselskab, hvis
formaal det er at udbrede kunstsmag«. Men længere end til losningen af den förste
del af opgaven kom man ikke; »kunstselskabet« og kunstsmagen blev staaende
paa papiret som dode bogstaver.
Det musikalske liv indskrænkede sig til enkelte konserter i Det musikalske
Lyceum«, og nu og da et besøg af omreisende ’virtuoser«, hvis præstationer tildels
var af en meget tvivlsom kaliber.
Og yderst tvivlsomme synes ogsaa de dramatiske præstationer at have været,
der afløste den gamle dilettantkomedie, da byen i 1827 lik sit förste offentlige
skuespilhus, det saakaldte Stroinbergske theateer i Malthebv Man faar et levende
indtryk af forholdene der, naar man ser en theaterrescencent i Nyeste skilderi af
Kristiania og Stokholm forosina, at gulvet skal bedækkes med »et grovt gulvklaüle,
hvorunder der først kunde tyndt udbredes lang halm, da man saaledes kunde holde
fødderne varme«. Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa en markedsfjælebnd —
og stort høiere end fjælebodskomedie synes i virkeligheden heller ikke de kunstneriske
præstationer at have staaet. Welhaven kalder det et -sørgeligt institut for moralsk
og fysisk forkjølelse - , og skjøndt han havde taget det i forsvar mod norskhedsivrerne,
finder han (log, at -selv den simpleste forpligtelse at give en virkelig sund
kunst-præstation har det endnu ingensinde kunnet udfylde-. Dot bragte »yderst sjelden
noget dygtigere, men ofte noget ringere end den nogenlunde begavede privatpersons
leg med kunsten . Det hele var efter huns mening ’et usselt kaotisk bastardvæsen
af salonen og Qæleboden* og skuespillerne talte »et gement provincielt dansk, der
gjør sig ligemeget gjældende i tragedien som i vaudevillen-.
Saa stod der da ikke anden udvei tilbage end at. overgive sig paa naade og
uiiaade til den private selskabelighed. Den pleier jo i regelen at, trives ganske godt
i slige smaabyer, og byen havde jo tilmed flotte traditioner at støtte sig til paa
dette felt.
Men traditionen var ikke levende længer; den havde fulgt det attende
aarhundrede i graven; den gamle selskabelighed passede ikke for de nye forhold, og
disse havde endnu ikke magtet at skabe sine egne former.
Det attende aarhundredes bikser og kakser var »europæere- paa sin vis; ile
havde lært folkeskik i London og Paris. Den ungdom, som nu var vokset op. var
derimod hjemmefødninger; forbindelsen med Vesteuropa var jo bleven afbrudt, og
skolegangen i England og Frankrig var stanset af sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
