Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARL JOHANS GADE
Selv de kontorfolk, der skul lijem og spise middag i Homannshy eller pau
Hiegdehangen. gaar ikke sin vanlige vei op gjennem Karl Johans gade, men lusker
hag i Kristian (len fjerdes gade for at faa nyde godt af den skygge, som •
Rventyr-gaarden og de andre husvægge kaster.
Men de Heste gaar slet ikke hjem til Homannsbyen eller Ha’gdeliaugen.
De har sendt familjen paa landet og lever en gnrçoiK.. De spiser sin middag til
musikens toner i Grand hotels overfyldte spisesal og drikker kaffe i fri luft nede paa
tøidsvoldspladsen hos Gravesen, saafremt de ikke skyr selv disse to Saharas oaser nu
i sommertiden og tyr ned til Ingebret for at spise stegt smaamakrel. melkesold og andre
af de smaa Ingebretske »specialiteter«.
l’denfor Ingebret er der ogsaa anledning for en saadan ferie-ungkar til at
dyrke gemytligheden og faa varmt toddyvand om kvælden, hvis han ikke foretrækker
at drage nd til Tivoli og nyde kunst i korte skjorter, til klokken bliver halvtolv og
herligheden er slut.
Naar han saa ved midnatstid rusler hjemover, er der endelig bleven en liden
smule liv i Karl Johans gade. Nafsonimerl’uglene har allerede sværmet der en times
tid eller to; paa hver bænk i Studenterlunden og langs Eidsvoldspladsen sidder et
par af dem; andre er endnu ikke kommen til ro. men farer efter hinanden opover
eller nedover fortougene, akkurat som om de legte »enkemand soger mage«, medens
leende og snakkende suiaaHokke af kafcgjæster. der netop bliver lukket ud af Grand
hotel, stanser paa hjørnet og studerer legen med kjenderminer.
Vor garcon er kommen til at tænke paa sine egne ungkarledage, han smiler,
ryster paa hovedet ad ungdommen og gaar endelig videre, idet han med et suk tænker
paa den uhygge, der venter bum hjemme, hvor moblerne er Hyttede sammen og
overdækkede med lagener, hvor hængelampen er indhyllet i et stort pudevaar. hvor alle
vinduerne er oversmurte med kridt, og hvor der lugter kamfer i alle værelser.
Oppe ved slottet stanser han og ser sig tilbage. Lang og stille strækker
Karl Johans gade sig dernede i den lette somniernatsskumring. Fortougene med sine
utændte lygterækker synes at uærme sig mere og mere mod hinanden, jo henger
nedover oiet folger dem, uden dog at finde noget foreningspunkt, saa langt han kan
se. Det er ligesom gaden har lagt sig til ro og blunder i en let sommernatshlunds
elnir obscur. Kun nogle ganske faa tusmorkesvu’rmere svæver endnu om i nærheden
af Rosenkrantsgaden, og opover Slotsbakken kommer en ensom herre strævenrle,
sandsynligvis en lidelsesfælle, der ogsaa skal hjem til uhygge og kamferlugt. — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
