- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
116

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

x.

i (len förste tid efter 1814 blev som sagt baade musiken og skuespilkunsten
ude-V lukkende dvrket af dilettanter.

r :

j At ingen af disse kunstarter var tjent med dette, faldt ikke datiden ind:

dertil havde den fædrenes glade dilettantisme i altfor frisk og behagelig erindring.
Først i (let næste kuld begyndte der at dukke op en lolelse af afstanden mellem
dilettantisme og kunst. Welhaven pegte paa den med stor bestemthed; han paaviste,
hvor stor værdiforskjel der var mellem de to ting selv i rent social henseende, og
sogte at humre denne kjendsgjerning ind i den almindelige bevidsthed:

Flere kunstgrene, der ei er uden betydning for den høiere selskabelighed,
kjender vi her saa godt som kun af navn,« skrev hau, >og de kunster, der her kommer
nærmest i betragtning, den musikalske og dramatiske, er fast udelukkende i hænderne
paa dilettanter eller, hvad der maaske er endnu værre, titulære kunstnere. Det kunde
ved forste oiekast synes, som om netop dilettantismen befordrede denne selskabelighed:
— men dette er blot en skuffelse; thi kunstens tryllemagt, at koncentrere alles tanker
og følelser om en gjenstand, og dens vækkelse af en grundigere og friere
menings-udvikling mangler her, uagtet disse ting i gjerningen postuleres."

Det varede imidlertid overmaade længe, inden disse ord bar nogen frugt.
Dilettantismen sad for fast i sadelen til at ville lade sig vippe ved det förste stod.
Især var det længe, inden den lod sig fordrive fra musiken, og först da der begyndte
at fremstaa virkelige musikere, blev der for alvor tale om at optage kampen. Endnu
saa seut som i femtiaarene var dilettantismen eneraadende; den repræsenteredes af
et selskab, philharnionien, hvis præstationer i regelen var af en alt mulet end
opbyggelig art, og som de faa virkelige musikelskere derfor skyede. <Philharnionien

- \\s —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free