Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MTJSIK OG THEATER
naaede han i den tid. han stod i spidsen for hovedstadens musikalske liv, til
resultater, som man ti aar i forveien skulde anseet det umuligt at naa i Kristiania.
Forst o g fremst luivde hans taktstok dirigeret sammen et virkeligt
konserc-publikum, der ikke blot taalte, men endog gouterede selv de vanskeligste former af
instrumentalmusiken. Symfonien var ikke længer dette publikums »arvefiende«;
Johan Svendsen havde gjort den populair, og allerede dette var en stor og mærkelig
begivenhed i vor musikhistorie.
Det var vistnok ikke noget stort publikum — akkurat saa stort, at
musikforeningen saa nogenlunde kunde dække udgift med indtægt; men det har vist sig
at være et trofast publikum. Interessen for disse konserter var ikke bare et
øie-blikkeligt modesværmeri, knyttet til Johan Svendsens personlighed; det var en
virkelig interesse, der ogsaa vedvarede, efterat han var draget bort. Baade under Johan
Selmers og Iver Holters direktion har »Musikforeningen« holdt sig omtrent med
samme medlemantal som tidligere, og interessen er ikke i aftagende. Tvertimod.
Det fremgaar tydeligt nok af, at Iver Holter har kunnet samle et talrigt publikum
til sine generalprøver, hvor der betales entré, en udmærket idé, der tillader
musikforeningen at afholde en virkelig generalprøve, hvad den tidligere ikke har seet sig
istand til af økonomiske grunde.
Naar det saaledes lykkedes Johan Svondstm at vække alvorlig musikalsk
interesse hos publikum, var grunden naturligvis tildels haus programvalg, der altid
var moderat og forsigtigt, aldrig udfordrende og yderliggaaende. Men hovedsagen
var dog maaden, hvorpaa (lette program fremtraadte lbr publikum, og her staar vi
ved vort musiklivs anden store mærkes ten, hvori Johan .Svendsen har indhugget sit
navn. Det er dannelsen af et orkester i Kristiania. Tidligere havde Musikforeningen
maattet ty til enkelte dilettanters assistance. Kræfterne i de to theatrets orkestre
var nemlig langtfra talrige nok til at danne et ordentligt orkester. 1 syttiaarene fik
man imidlertid et nyt orkester, Tivolis, og senere har oprettelsen af flere mnsikhaller
yderligere forøget anledningen til at træß’e et udvalg, son» kan klare sine sager paa
eu tilfredsstillende maade.
Vanskeligheden var nu, at faa disse fra forskjellige kanter sammensankede
elementer sammenspillede, og her var netop Svendsen den rette mand fremfor nogen
anden. De fleste komponister har ikke spor af greie paa orkestret, naar de slipper
ud af konservatoriet; de kjender lidet eller intet til de forskjellige instrumenters
eiendommeligheder og teknik, og naar de begynder sin dirigentvirksomhed, har de i regelen
mere at lære af orkestret end omvendt. Med Svendsen er det derimod en anden
sag. Paa grund af sine anlæg og sine livsforhold har han lige fra guttedagene af
følt sig ligesaa hjemme i orkestret som i sin mors stue; han kjender alle instrumenters
- U9 -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
