Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
___MUSIK OG THEATER_
At sætte en shakespearesk tragedie i scene er allerede et arbeide, som kræver
sin mand. og at begynde med det maatte jo kaldes en pen begyndelse. Men det var
langt fra nok for den unge tbeaterstormer. Foruden at sætte »Richard den 3die« i
scene vilde ban ogsaa spille titelrollen, en af de størst« og vanskeligste roller i det
shakespearske repertoire — og han udførte ogsaa sit forehavende.
I)er skal meget til, forat ikke en saa storslagen selvtillid skal virke komisk
for ikke at sige irriterende paa det alvorlige publikum; men det meget«, som skulde
til. det eiede Björn Bjørnson. Istedetfor at irriteres af hans selvfølelse beundrede
man lians euergi, og da tæppet den förste aften faldt for femte akt af ’Richard den
tredie«. var slaget vunden. Bjørn Bjørnson havde vundet en hel seir som
sceneinstruktør og en halv som skuespiller. Ingen var længere i tvivl om, at man her
havde fundet den rette mand til at redde theatret op af elendigheden og skabo nye
og solide theatertilstande.
Det maa indrømmes, at den situation, hvormed Bjørn Bjørnson begyndte,
var overordentlig gunstig. At være en son af Bjørnstjerne Bjørnson var i dette
tilfælde en aladdinsagtig egenskab, der gjorde underværker.
Føret og fremst skabte den ham allerede paa forhaand interesse og
opmærksomhed hos det store publikum. Han behøvede ikke at præsentere sig selv; han
var præsenteret; ban slåp at skabe sig et navn; navnet var skabt i forveien.
Og dernæst skjænkede navnet ham en velvillig modtagelse i pressen, hvis
enstemmighed var ligefrem paafaldende i et land og paa en tid, da man ellers ikke
kunde opnaa enighed om de aller simpleste ting. De konservative aviser var yderst
velvillige og imødekommende, fordi lille B. B. ikke var store B. B., men tvertimod
var bleven skudt frem som et slags modpave til faderen, og venstreaviserae var ikke
mindre velvillig«* og imødekommende, fordi lille B. B. alligevel var kjød af store B. B.s
kjød og ben af store B. B.s ben.
Denne udmærkede situation har Björn Bjørnson forstaaet at udnytte i theatrets
interesse med et politisk talent, som man ikke skulde tiltro ham. Han bombarderede
aviserne med breve og meddelelser, lian var utrættelig i at give oplysninger og
uudtømmelig i at antyde de efter hans opfatning eneste rigtige synspunkter.
Et gunstigt tilfælde vilde, at de to-tre kritikere, der pleiede at tage bladet
fra munden, omtrent samtidig holdt op at skrive theateranineldelser, og det ene med
det. andet bar bevirket, at Kristiania theater, der for ti aar siden behandledes som
et rent skumpelskud af kritiken, nu stadig tages paa med silkehunsker af de herrer,
der besørger thcateranmeldelserno i dagbladene.
Det hændte mig her i vaar, at jeg hørte en af disse herrer privat udtale «;n
dom, der var meget forskjellig fra don, han lod komme frem i sin avis. Paa mit
— 123 — l8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
