Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIANIENSERNE
Som hovedstad lur naturligvis Kristiania tilførsel af folk fra alle kanter af
landet, fra Bergen som fra Tromlelagen, Ira Kristianssandskanten som fra Nordland,
ja fra Sverige og andre fremmede lande med for den sags skyld. Men den langt
overveiende del af indflytterne kommer dog fra selve Østlandet, og skjøndt hovedstad
for det hele land er byen ikke desto mindre endnu en udpræget østlandsk by. Vil
man prove at karakterisere dens befolkning, kan man ikke undgaa paa summe tid at
levere en mere eller mindre nøiagtig karakteristik af befolkningen i andre østlandske byer.
Det falder aldrig en kjøbenhavn«* ind at føie sig som sjællænder. En
kristianienser derimod er østlænding med liv og sjæl. Der paastaaes, at bergensernes
lokalpatriotisme er saa stærk, at de siger: »vi er ikke nordmænd, vi er bergensere«.
Kristianienserne er kommen lidt længere; men til at føie sig helt ud som nordmænd
er de endnu ikke naaet. Foreløbig er de stanset ved at være østlændinger.
Afstandene er for store hertillands og samfærdselsmidlerne endnu for
ufuldstændige til at fremme udviklingen af en stærk følelse af at være centrum for det
hele land i hovedstaden. Det er ligesom Vestlaudet og det nordenfjeldske endnu er
for fjernt og for fremmed; man kjender ikke disse landsdele tilstrækkelig, man
interesserer sig ikke nok for dem. Deres livsviikaar er ikke Østlandets, deres interesser
heller ikke; derfor regner ikke Kristianiabeboeren dem med; han slaar sig til ro med
en vis østlandsk lokalpatriotisme, der ikke ser med rigtig blide øine paa det, som er
fremmed. Hvis en nv indflytter stikker sig frem paa en eller anden maade, resikerer
lian at blive ugleseet, og det kan godt hænde, at lian faar mere end en forblommet
anmodning om at drage did, hvor lian kom fra.
Saa lidet hovedstadsmæssig føier byen sig endnu, at man endog i aviserne,
ret som det er, kan se dette standpunkt komme frem saa ravnekrogsagtig
lokalpatriotisk, at man skulde tro det var en smaaby, ikke en hovedstad, som førte ordet.
Naar Bjornstjerne Bjørnson har været inde i hovedstaden og gjort kvalm, hvad enten
det nu har vn?ret fyrstikkepakkersker eller andre greier, som har givet anledningen,
kon man f. eks. være sikker paa, at et Kristiauiablad kommer med en artikel, hvis
tankegang er: »Hvad i al verden vil han egentlig her? Kan han ikke bolde sig
væk? Kan lian ikke lode- vor by være i fred? Her bar han jo ingen verdens ting
at gjøre!« At det skal være et af hovedstadens organer, der taler om en af landets
fremragende forfattere, har man vanskeligt for at fastholde for bevidstheden; dertil
dukker et andet billede altfor bestemt frem: billedet af en lideu huseier i Lillesand
eller Skudesnæs, beklagende sig over en eller anden drukken bonde, der bar
forstyrret gadefreden og slaaet haus ruder ind.
Dot er heller ikke frit for, at misforstaaede lokalinteresser spiller en vis rolle
i hovedstaden. Den kolde stemning ligeoverfor projekterne om en Bergensbane har
— \50 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
