Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti
KUNSTKAMMERET
Sværdfisken og Flyvefisken til den hjemlige Stenbider og Kvabso.
Af Ferskvandsfiskene var vei Mallen, der fangedes i Sorø Sø, den
mærkeligste. Den er i den Grad graadig, siger Vorm, at det er
blevet til et Ordsprog: Den ene Fisk æder den anden og Mallen
dem alle.
Af Hvalerne maatte han nøjes med enkelte Dele, som
Ryghvirvler, Barder, Ribben og Genitalia. Narhvalen, som saa længe
havde holdt Fabelen om Enhjorningen i Live. var paa Grund af
sin Stodtand den mærkeligste.
Blandt Ting, der henhore til Fiskeverdenen, anfører Vorm
ogsa en skeletteret Haand samt Ribbenet af en Havfrue og
meddeler et Par Optegnelser af gode og ansete Mænd til Støtte for
sin Tro paa disse Skabninger. Den ene er hentet fra det store
Ocean, den anden fra dansk Grund, nemlig fra Samsø; det er
Rasmus Glads bekendte Fortælling, om Havfruen Ibrant, der
spaaede Christian d. IV’s Fødsel.
Men ogsaa fra sin Omgangskreds kunde Vorm faa
Bekræftelse paa disse Havmenneskers Eksistens. Den fornemme og
velbyrdige Mand, Christopher Ulfeld, Rigens Raad, fortalte barn ved
en Frokost den 29. Oktober 1647, i fleres Nærværelse, at i Aaret
1620, da han sejlede til Gotland, havde der vist sig en Havmand
foran Skibet; man havde set ham liere Gange, han var lidt
mindre end et almindeligt Menneske, med tyndt Skæg, sort
tætklippet Haar og havde betragtet Skibet med opmærksomme Øjne.
Søfolkene ansaa det for et ondt Varsel. Nogle af Ulfeldts
Tjenere vare derimod oplagte til Lojer og kastede en Skjorte til
Havmanden, hvorpaa han forsvandt. Men det kedelige ved
Historien er, at medens alle andre om Bord i Skibet havde set
Vidunderet, havde alene Vorms Hjemmelsmand ikke set det; han
havde netop paa den Tid lagt sig til at sove.
Som man kunde vente det i en Læges Naturaliekabinet, vare
Planterne særlig fyldigt repræsenterede. Beskrivelsen af dem fylder
over hundrede tættrykte Sider i hans Katalog, uagtet han dog
kun anfører de sjældnere og udenlandske Planter. Da
Planteverdenen til alle Tider har været Mennesket mere tilgængelig end
Dyreverdenen, stod Naturforskerne her paa forholdsvis nøgtern
Bund, om end Signaturvæsenet og gamle Fabler endnu kunde
spille en temmelig betydelig Rolle. „Ogsaa her fandtes der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
