Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti KUNSTKAMMERET
Musæum besidder endnu, sikkert fra det gande Kunstkammer, tiere
af disse uegentlige Bezoarsten, der snarere maa henregnes til de
saakaldte Tophi o: sammenæltede Kugler af Haar og andre Stoffer,
der hyppig findes i Maven paa forskellige Drovtyggere — f. Eks.
de tyske Bezoarsten eller Gemsekugler — og som alle afspejlede
nogle af den oprindelige Bezoarstens Egenskaber.
Med større Ret henførtes til Stenarterne de saakaldte Boli og
Terrae sigillatae r>: seglbetegnede Tærninger, i Reglen af en
finkornet, jærnholdig Lerart. Her løb den vildeste Overtro Side om
Side med noget Kendskab til disse Lerarters kemiske Virkninger
paa den menneskelige Organisme. Den man fik fra Lemnos blev
af alle anset for den bedste, men den var sjælden at faa fat paa,
da den kun blev udgravet paa en bestemt Dag i Aaret og under
visse Forhold, og tilmed var Udforsel deraf forbudt af den
tyrkiske Regering. Galen, den berømte Oldtidslæge, havde selv to
Gange været paa Lemnos for at faa den uforfalsket. Den bar i
Reglen Indtryk af et Segl med tyrkiske Bogstaver. Efter den
lenmiske fulgte i Rang den maltesiske, som betegnedes med St.
Pauli Navn og Billede, og som paa Grund af Fortællingen om
Apostelen og Slangen ansaas for beskyttende mod Gift. En tredje
Terra sigillata, betegnet med et Krucifix og en Mængde smaa
Kors. fik man fra en Hule i Nærheden af Betlehem, hvor Jomfru
Marie med Jesusbarnet havde holdt sig skjult paa Flugten til
Ægypten. Den ansaas for særlig udmærket til at forøge Mælken
hos diegivende Kvinder.
Mindre Anseelse end disse fremmede Sorter havde de mere
hjemlige. Hvert Land havde sine Terrae sigillatae: af de
tyske var den strigonensiske den mest bekendte; den blev, „paa
Grund af dens solariske Egenskaber", brugt i Sygdomme, der
havde deres Sæde i Hjertet og Blodet. Her i Danmark havde
Vorm særlig Tiltro til en Lerart fra St. Helene Kilde. Vandet i
denne, mener han, maatte faa sin lægende Kraft fra den Jord,
som det strømmede igennem. Derfor genfinder man i
Kunstkammeret Vorms Beholdning af „Jord fra St. Helenæ Kilde".
Andre Jordarter henfører han til de ligefrem mirakuløse.
Saaledes den sortgraa Jord, som var regnet ned paa mange Steder
i Skaane til Varsel om Bod og Bedring i det samme Aar (1619)
som den fordærvelige Mode med de store Lærreds Halskraver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
