- Project Runeberg -  Kunstkammeret. Dets stiftelse og ældste historie /
150

(1897) [MARC] [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

KUNSTKAMMER -INVENTARIUM

70 Rdlr. og senere i Slesvig en hvid Abe for 200 Rdlr.; lignende
Udgiftsposter forekomme tiere Gange.

I September 1674 kunde Hoffet paa Slottet glæde sig ved
Synet af en Basilisk; dens Ejer, der rejste fra By til By med
den og viste den frem, og som fik en anselig Drikkepenge,
fortalte, at den var kommen fra Afrika. Det var et af de
mærkeligste Dyr, som man her fik paa nært Hold. Det blev udruget
af et Haneæg, fortaltes der, og dræbte alt i sin Nærhed med
sin giftige Aande og giftige Øjne. Danske Mercurius er efter
Tidens almindelige Standpunkt mærkværdig nogtern i sin
Opfattelse af dette Vidunderdyr. „Uanset den var saa kunstig
sammensat, at ingen lettelig kunde kende det, saa er der dog ingen
Tvivl paa, at den jo var gjort med Kunst og overdraget med
Skindet af en Skade eller Rokkefisk."

Det var sandsynligvis denne ædruelige Opfattelse af
Vidunderdyret, der lidt senere afholdt Christian d. V fra at kobe den
berømte königsmarkske Hydra eller Hydra Sebæ, som det
hamborgske Bankierfirma Herthoge, Agenter for den danske Regering,
tilbød ham for den antagelige Sum af 40,000 Rdlr. Det var et
syvhovedet Uhyre paa et Par Alens Længde, der under
30-Aars-krigen som saa meget andet Gods „var faldet i Hænderne"
paa den svenske General Königsmark; en Ætling af ham satte den
senere i Pant, tillige med nogle alkemistiske Pulvere, hos ovennævnte
Firma. Christian d. V afslog imidlertid Tilbudet; paa
Kunstkammeret fandtes længe efter et Maleri af den, sandsynligvis
udført og sendt til København for at lokke Kongen til Købet. Det
var denne „Hydra", som senere kom til at spille en Rolle i
Tordenskjolds Historie. Da Linné i 1735 godtgjorde, at hele Dyret
var et frækt Bedrageri, idet det var sammensat af Væselhoveder,
medens Kroppen var overtrukket med Slangehud, maatte han
ilsomt flygte fra Hamborg for at undgaa den forbitrede Ejers Hævn.
Endnu i Slutningen af Aarhundredet fandtes Uhyret hos Brodrene
Stampel i Hamborg.

Christian d. V’s Utilbøjelighed til at indlemme dette i sin Tid
navnkundige Stykke i sit Kunstkammer tør vistnok betragtes
som et Vidnesbyrd om, at man var inde paa væsentlig andre
Synspunkter, end dem der gjorde sig gældende i Samlingens
tidligste Aar. Men det var dog kun naturligt, at man først efter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:42:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kunstkamme/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free