Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1S4
HENVISNINGER, TII.FOJELSER OG RETTELSER 196
forkætret. Journal des Savans (der blev patroniseret af Aradémie des Sciences)
kan endnu i 1681 fremsætte en Beretning om et „Kometæg". — Til S. 32. Om
den vanskabte Dreng fra Nyboder se Th. Bartholin: Acta Medica 1671 — 72 I. 53
— Til S. S4. Vorms Korrespondance med Laet, se Vormii Epistolae pag. 808
-844. - Til S. S7. O. Vorms Afhandling om Narhvalens Tand: An os illud
quod vutgo pro cornu monocerotis venditutur verum sil unicornu. Hafn. 1638.
— Th. Barlholins Benyttelse af Narhvalspulver se hans Hist. Anatomic. Bar.
Centuria II 272. — Til S. 38. Th. Bartholin om Tire Bina se nys anførte
Skrift S. 278. - Til S. 43. 1 Thiele: Danmarks Folkesagn III 503 findes en
Opskrift, der henfores til Frederik d, I om et Lægemiddel tilberedt af et Kranie.
Til S. 48. Sepedejslen kaldes hos Molbech. Dansk Dial. Lexicon, S. 536 (og
deretter i Videnskabernes Selskabs Ordbog) Spaadejesten, hvilket Ord er sendt
ham fra Borup Sogn. „Indsenderen," mener Molbech, „antager uden Tvivl
med Grund Spaadeje for at bemærke Spaakvinde. og at derfor Overtro fordum
maa have brugt disse Forsteninger til at spua af ell. lign u Det forholder sig
næppe saaledes. Formen Spaadejesten er vistnok ukendl; derimod vil enhver,
som for biot 25 — 30 Aar siden tilbragte sin Barndom i Jylland, kende
Sepe-dejsten. Formen er den samme fra Kolding og til Skagen. De var „gode
mod Torden", og Hjordedrengene paa Heden sørgede altid for at have et Par
Stykker i Lommen under Uvejr. Er det ikke en eller anden Zebedæus, der
har givet disse Echiniter (forstenede Søpindsvin) deres folkelige Navn? — Til
S. £0. Ogsaa Farmaceutisk Museum ejer flere Bezoarsten, indrettede til at
bære som Amuletter, bl. a. en som er omlagt med fine Guldbaand for at værne
den mod Slid. — Til S. 52. Om en anden overtroisk Forestilling med Hensyn
til disse Figurer af Bronce se nedenfor. — Til S. 53. Om den Vorm af
Frederik III skænkede Olifant se Antikv. Tidsskrift 1843 - 45 S. 266-7 samt
Ny kgl. Saml. Nr. 410 c. 4to. Om en anden Kyskhedslaas, se Vorms Breve.
Kunstkammerets Udvidelse ved Gaver, Indkøb o. s. v,
Til S. 54. Om Gaver fro Holland uf ostindiske Sager i 1666 se bl. a. Becker
Saml. til Frederik I I’s Hist. II 154. Holbergs Danmarks Historie (Levins Udg.)
om Russernes Foræringer, III S. 358. Om Foræringer fra og til tyske Fyrster, se
R. A. Ausl. Regisir. for 1650, 1653 og 1654. - Til S. 56. Om Sløckmundls
Indkøb se Afregn. C. 43. om Rentekammerets Udsættelse se Købmænds
Afregninger. — Til S. 57. Jean Albosius (ell. Aillebout), født i Autun, udgav i
1587: „Portentosum Lithopædium, sive Embryon petrifactum urbis Sennonis
1582." Dokumenterne vedrørende det forstenede Barn findes paa det St. kgl.
Bibi. i Gl. kgl Saml, Nr. 1641. 4"’. En forstenet Kalv fandtes senere paa
Kunstk., se Invent af 161)0 i Antik.-topogr. Arkiv, S. 17.
Til S. 60. Luther og Melanchton havde selv anvist Vejen til at
betragte Misfostre som Guds Straffedomme (se Luiher Sttmll. W. XXIX 2 — 16).
En nidkær Lutheraner, Irenæus, har samlet en Masse Beretninger om saadanne
i et omfangsrigt Værk: De monstris. 1584. Historien om Margrete af
Henne-berg dukker først op i anden Halvdel af 16. Aarhdr. og findes vist første Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
