Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogen kvindesaksbetraktninger (1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andet end at studere manden som fribytterske
paa elskovens jagtmarker — og hun bekjender,
at hun pudrer sig og sminker sig og altid skylder
for hatter og toiletter og vet ikke prisen paa
andet spiselig end konfekt. Og saa altsaa til at
bekjende at hun — kvinden skapt av manden —
er som hun er, og at fortælle sandheten om
manden, slik hun har set ham.
Ut fra disse forutsætninger kan spinsterets
uhøitidelige, men ingenlunde ualvorlige bok nok
passere.
Det er mere graverende at Perkins Gilman —
ialfald efter min mening — har skrevet sin bok:
Verden som manden har indrettet den, ut fra et
like begrænset kjendskap til verden, som den er,
og menneskene, som de er. Hendes syn paa
tingene er overmaade vakkert, men det er vist ikke
tænkelig, at en kvinde, som i det hele tænker
nogen ting, kan ha det uten i lande, hvor
kvinderne endnu ikke har faat honorert sit
berettigede krav til samfundet om fuld borgerret — og
endnu ikke har møtt det samfundets berettigede
krav til hende om fuld borgerlig medansvarlighet,
som møter os kvinder den dag vi har faat, hvad
vi kjæmpet for.
Der er da ogsaa i Perkins Gilmans bok en
vrimmel av paastande, argumenter, hypoteser og
talefigurer, som vi kjender fra kvindesakens
kamptider herhjemme og som endnu er flittig i bruk
blandt kvindestemmerettens forkjæmpersker
overalt ute i verden, hvor kvinder endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
