Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Begrepsforvirring (april 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
109
skinner og at græsset er grønt, og de pleier ikke
være mindre forplantningsdygtige end andre.
Ingen kvinde kan tvile paa at barnet i hendes
skjød er hendes, hvad hun saa føler for det og
ved det. Hun vet, i det lever en del av hendes
legeme paany, det kan blomstre, glædes og sørge,
mens hun selv ældes og dør. Det beror paa na
turens uutforskelige lune om en mand faar se
noget av sig selv sit sind, sit slegtspræg
leve videre i de børn han har avlet og draget om
sorg for. Tænker man paa de to kjøns fundamen
talt ulike stilling til det barn som de begge maa
være med om at kalde tillive, blir al tale om like
stilling mellem mand og kvinde taapelig avsind.
Ogsaa al tale om likestilling paa det aandelige
omraade. Ingen uforvrøvlet kvinde vil kunne
snakke om mandens «aandelige overlegenhet»,
saalitt som hun vil benegte hans overlegenhet
paa visse omraader,, blandt andet i det man til
daglig kalder intelligens, d. v. s. i mandsforstand.
En almindelig fornuftig kone vet, hendes mand
kjender en hel del mere til verden end hun gjør,
til gjengjæld vet hun mere om ham, end han
nogensinde vil faa vite om noget menneske, sin
kone inklusive. En almindelig forstandig mand
pleier saa nogenlunde at kunne avgjøre om en
anden mand er dygtig, en almindelig forstandig
kvinde kan oftest avgjøre om han er hæderlig
og god.
At bevare evnen til at skille mellem godt og
ondt, det er kvindernes vigtigste opgave i men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
