Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
123
Nu hører vi imidlertid næsten daglig at der
ofte fra samme hold prækes foragt for ar
beidet paa at regulere samkvemmet mellem sta
tens og samfundets lemmer ved lovsystemer og
samtidig ropes paa mere og mere lovsystem og
statslig indgripen i forholdet mellem familiens
medlemmer. De samme mennesker uttaler ofte
den sorteste pessimisme, naar det gjælder at
løse mellemmenneskelige konflikter av grupper
som ialfald hver er enige om noget og den
mest lyserøde optimisme naar der er tale om at
staten skal ordne sakerne for to enkelte indi
vider som mangen gang hver især ikke er enig
med sig selv om noget. Jeg er viss paa at dette
besynderlige tidsfænomen for en stor del skyl
des alt snakket om kjønnenes likestilling, som i
nogen grad har forvirret folks naturlige følelse
av, at der er feiter hvor manden med fordel kan
anvende sin medfødte sans for spilleregler, og an
dre feiter, hvor menneskene med fordel kan over
late kvinderne at følge sin medfødte smak for
vilkaarlighet og handling efter sine indskydel
ser og den foreliggende situations krav.
Det er naturligvis ikke den eneste aarsak
et tidsfænomen har vel aldrig mindre end mange
aarsaker —. Men naar de f. eks. tviler om lo
vens evne til at ordne utbyttedelingen ved to
menneskegruppers samarbeide, da har dette en
meget valid grund deri, at de forholdsvis faa ini
tiativrike enkeltmænd altid har visst at skape
sig virkefelter bortenfor de hittil av lovgivnin
9 Undset: Et kvinde-synspunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
