Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
145
hvis hænder Gud betrodde sig som et sandt men
neskebarn, litet og sultent og frysende, den
sorgfulde mor Mater dolorosa, der saa sin skyld
løse søn bli pint og dræpt og som er de brøde
fuldes og sørgendes forbederske, som hadde ly
under sin barmhjertighets kaape for alle tro
ende og bedende, selv om troen og bønnen bare
sprang ut av menneskenes ynkeligste angst og
feighet Mater misericordiæ gav kvinden
den ærefuldeste plads, hun nogengang er blit stil
let paa.
Nu vet jeg at man dertil kan svare, at ett er
teori og et andet er praksis, en ting er at stille
et høispændt ideal og en ganske anden ting er
at faa det efterlevet i en verden fuld av alleslags
folk. Dertil er bare det at si, at det gjælder alle
idealer, ogsaa ganske beskedne. Man kan ikke
beskylde Kristendommen for at ha været uop
merksom paa det faktum, at menneskenes ond
skap og dumhet er bundløs; i det stykke kan
den hamle op med den sorteste pessimisme som
de herrens aaringer 1914—1919 har kunnet ka
ste av sig i sindene. Men den forutsatte de s
u t e n et bundløst dyp av godhet og visdom,
hvorav menneskene kan øse uendelig meget mere
end de aner. Kirkens historie hellige mænds
og kvinders levnet f. eks. gir den ret, hvis
man ikke vil stille sig paa det ikke ualmindelige
moderne standpunkt, at man bør forlange bevis
for en histories sandhet før man tror den, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
