Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
147
slaveriets princip strider mot vor følelse for ret
og uret, naar vi tænker os slaverne ikke som
mishandlede, men som paa sæt og vis beskyttede
individer. Det var faktisk slavernes stilling i
mange antikke husholdninger og bedrifter; bra
folk saa dengang paa slavemishandlinger som
bra folk nu om dagen ser paa dyrplageri. Det
er mot velpleiede slaver almindelige nutidsmen
neskers instinkt reagerer mot tanken paa
mennesker som faar sig anvist arbeide, tildelt
hus og mat til sig og sine, men er berøvet an
svar og den farlige selvbestemmelsesret paa godt
og ondt skjønt et sværmeri for noget lignende
synes at spøke her og der, bl. a. i hoderne paa
den sekt som kalder sig racehygienikere. Kan
ske færre vil benegte en mands ret til at piske
sin slave end til at eie en ven som den antikke
fuidtro slave, der er sin herres sidste og eneste
ven i ulykken og kan si ham med ord alt det
et menneske læser i øinene til den hund som
for et ensomt menneske sommetider er det ene
ste væsen han gir og faar kjærlighet av.
Naar videnskapen har sagt sit sidste ord om
alle de før-kristelige korssymboler— hakekorset,
Isis’ hankekors og Tors hammertegn saa staar
det jo fremdeles fast, at den kristne Kirkes kors
var ikke noget av disse gamle symboler for
lykke, frugtbarhet, styrke og andre goder, men
korset fra retterstedet, tegnet for slavernes og
utskuddets haarde og forsmædelige død. For
uten det som korset betyder for hver enkelt kri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
