Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift (oktober 1919) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
149
hvordan de helst vilde hat det og hvordan de
nødig vilde ha det. Især hvis man tar med den
illiterære digtning sagn, folkepoesi og skil
lingshefter.
Vore dages skillingshefter fortæller ikke om
noget nyt syn paa kvinden, hendes stilling og
opgave i livet; tvertimot, de fortæller om et
ældgammelt syn, opfattet overfladisk og kon
ventionelt som et syn blir naar man har glemt,
det oprindelig er opfattet ut fra et bestemt syns
punkt. Størstedelen av 25-øres hefterne ideali
serer kampen mellem forbryderne og loven.
Almindelige menneskers trang til at idealisere
krigen kan jo kun kureres ved at de kommer
op i den, og indtil for etpar aar siden var jo kri
gen mellem detektiven og forbryderen den som
menigmand lettest kunde idealisere; den var
hverken fjern fra hans verden som krig mel
lem stater, eller en del av den, som krigen for
brødet. Bilers handler skillingshefter mest om
de urgamle emner: forførelse og fortvilelse, den
fattige, men dydige pike som faar en rik og for
nem mand, den fattige, men ædle unge mand
som faar en rik og deilig dame, skjønne damer
som blir reddet i alslags farlige situationer ved
alslags heltebedrifter av modige og kloke mænd.
Det er snarere merkelig at disse digtningers la
vere strata saa godt som sletikke speiler nogen
bevissthet om at det først og fremst er de brede
lags kvinder som den økonomiske utvikling har
bragt i en ny stilling med nye prøvelser og farer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
