Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 67 —
menuet paa skaren. Han ved saa godt. at det nytter
ikke at faa mor med paa slig adstadig moro, for hun
ser ud, som om hun har mest lyst til at hvirvle rundt
som en top, eller lægge sig ned og rulle nedover
hakken, slig som de imellem narred hende til i græsbakkerne
hjemme om sommeren.
Men hør, der sidder en aarfugl og spiller øverst oppe
i toppen paa en gran!
Og mage til rar fyr skulde du aldrig set eller hørt.
Han bobler og gurgler, som han skulde ha halsesyge,
ban hysjer som en skolemester og bukker saa sirligt og
udsøgt fint, som han skulde være dansemester, mens den
vakre, ravnsorte stjerten staar ordnet saa storartet
lyre-formigt, og den ildrøde stasen midt i panden faar de
tarvelige brune aarhøner til at synes, at de aldrig i sit
liv har set noget saa vakkert.
Oppe paa fjeldet, hvor solen alt har skinnet et par
timer, er ikke skaren fuldt saa stærk, saa der hænder
det en gang imellem, at en af de voksne pludselig blir
laaghalte og dumper nedi med det ene benet. Men da.
blir moroen endda større, kan du skjønne.
Se der er alt „støren".
Den var blit lang nu, fordi sneen er sammensunket.
Men idag skal de naturligvis helt til „stubben" og
endda længer, helt til høieste fjeldryggen, hvor de ser
de gildeste fjeldtoppene, slige, som er saa høie, at det
staar om dem i geografien.
Der stiger de op, den ene efter den anden, fagre
som eventyrslot, og blinker og vinker i solen.
Far og Einar er i spidsen som sædvanlig; og der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
