- Project Runeberg -  Fra Lofoten og Solør /
57

(1865) [MARC] Author: Hans Schulze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 5. Folk og Levemaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57
og tildels dyrkede Strcrkninger, hvor man kan ride, og Ulv
een, der omtrent er et Par Mile i Omkreds, frembyder med
sine med temmelig frodig Birkestov bevoxede kollcde Bakker,
med sin gode Landevej og med den herlige Udsigt over Fjor
den, der er omgjærdet af de fantastiske Lofotfjelde, et saa
smukt og behageligt Opholdssted, at faa Egne for kunne
maale sig dermed. Om Sommeren, naar Soen ligger blank,
og de mangfotdige Ssfugle stoltelig seile afsted paa det
glatte Svell, naar Maageflokkene som Sneskyer stryge hen
over Vangen, og Bogfinken og Blaakjcrlken synge i Birke«
skoven, da kan man uden stor Fantasi drsmme sig hen, hvor
somhelst man bar fundet den lille Plet. der i Tankerne be
standig staar som det Paradis, hvor man vilde leve og ds;
og naar Midnatssolen over det Hele kaster sin magiske Be
lysning, og Fjeldene glode i den herligste Rosenfarve, da
skulde det va?re underligt, om ikke Mange i sit Hjerte vilde
indrsmme. at de ingensteds havde set en saa deilig Egn.
Men dette er Sommcrbilledet, vil man sige; men tænk
nu den kolde, lange og morke Vinter og de frygtelige Storme.
Ja det er sandt; men ogsaa herom gjor man sig dog over
drevne Forestillinger. Man savner her oppe den friste, be
hagelige nordiske Vinter, de gronne Naaleskove og Slcrde
tnrene; Slud, Regn og Storm er det jævneste Veir. Men
saa er man heller ikke udsat for Dstlcmdets bidende Knlde,
og stundom klarncr det da ogsaa op, Sneen bliver liggende,
og nu kan man fjore overalt; Slcrderne komme frem, og
under Dombjcrldklang gaar det lystigt afsted under en Him
mel, hvorpaa Nordlysene udskyde sine Flammer i den rigeste
Farvepragt. I Oktober Maaned gaar det hnrtigt nedad
med Dagslyset, og i Begyndelsen af December førsvinder
Solen af Horisonten; men man tager dog feil, naar man
tror, at Folk deroppe i denne Tid bestandig raver i Msrket.
Naar Himlen er rigtig overskyet, eller Havskodden har lagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:59:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lofoten/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free