Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 6. Posten kommer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
brod han sig aldrig det Bitterste om. Var det Uvcir. og
han traf paa en Icrgt, var det hans storste Fornoiclse at
kaftscile med den. og da han aldrig satteen Klo paa sin
Baad, for Icrgten rev et Bonnet, holdt han sig stadig paa
Siden af den. Som rimeligt var, havde han havt adskillige
smaa Fataliteter. Saaledes reiste han en Vinter over Vest
fjorden og havde en Passager, som medførte en Kariol.
vjnlene bleve tagne af, Fadingen blev sat i Agterskotten, og
Passageren satte sig noksaa bekvemt oppe i den. Som de
nu seilede afsted i et rigtigt Vinterveir, kommer en Bolge,
som Niels allerede lcrnge havde observeret, og som det var
umnligt at undgaa, den siaar over Baaden og skyller Kano
len og Passageren til Havs. Niels fandt det overflodigt at
dreie Hovedet for at se efter Passageren, da Redning var
nmnlig, men da Baaden fyldtes ved den samme Overhaling
og var paa Vei til at synke, greb han i Draget, og med
en Aandsnærværelse og Koldblodighed, fom nersten kan kal
des overmenneskelig, heiscde han Seilet i Top i den rasende
Storm; Baaden stjod afsted som en Pil, Vandet skyllede
nd agter og Folkene vare reddede. En anden Gang laa han
og bastede nnder Vaagekallen. Vinden faldt af Fjeldene, og
sommetider knnde det være ganske stille. Derfor fandt Niels
det heller ikke nødvendigt at scrtte paa Seilet, men slap blot
Skjodet, naar Nosserne faldt for tnnge. „Men som eg sat,
saa kjem de’ ei Ross’ dcettand’ ne’ taa Fjelli’ og faldt net
som ein Stein i Segle, cm Baaten trilla." Baaden blev lig
gende paa Seilet en Stund, og Niels benyttede Tiden til
at rive en Brcrndevinsflaste ud af Flaskeforet, som ikke var
faldt ud, og dermed spadserede han og Halskarlen op paa
Kjolen, satte sig strcrvs over denne og dreve til Havs.
Halskarlen, som var ung og uerfaren, gav sig til at skrige
af alle Krcrfter; men Niels sagde ganske rolig til ham: ~Ka’
e’ de’ dn strik’ for, Tosken? Her kjem Ingen og tak’ os;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
