Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Lofoten - 7. Forliset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Saaledes stode Sagerne, da Jakob fortalte mig Sam<
menhcengen. Jeg kjendte endnu ikke ret disse jernhaarde
Bsndcr, som voze op i vore Fjeldbygder, og i Tillid til min
Veltalenhed og min Stilling paatog jeg mig at snakke Kallen
tilrette; men at tale med Knud om slige Ting som Kjcrrlig«
hed og Sorg eller om de jordiske Goders Forgjcrngelighed,
det var at skvatte Vand paa Gaasen. „Den, som har No
get, stal gifte sig til Mere, ellers gik jo Alt Potterivold",
var Knuds Næsonnement, og temmelig tydelig gav han mig
tilkjende, at dette var Noget, som ikke kom mig ved. Alt
blev derfor ved det Gamle, og da Jakob til Afsked takkede
mig for min rigtignok unyttige Hjcrlft, sagde ban, at Kallen
dog ikke skulde kunne tvinge ham til at tage nogen Anden,
for det stod ikke i Loven.
Som vi sad og hvilede os oppe paa Fjeldryggen, randt
mit sidste Bcssg mig ihu og jeg lcrngtes efter at vide, hvor
ledes det stod til dernede i det rsdmalcde Hus, hvor tre
Mennesker gik og tænkte hver paa Sit, men rogtede sin
Dont, som om Ingenting var.
„Nn afsted da", raabte jeg, og idet jeg benyttede mig
af Protokolvcrsken som Kjcrlke, gled jeg nedover, efterfulgt af
de fire Skjonsmcrnd. Kund modte os i Doren, da han Horte
os snakkende og stolende ude i Svalen, og med et djcrrvt
Haandstag bod han os velkommen. Det var en staut Karl,
den gamle Knud, men de graa Haar flagrede om et Ansigt
saa vildt og trodsigt, som det nogensinde har siddet paa en
Vossekroft. Og alligevel var der No i dette Ansigt, men
ikke denne milde, crrværdige Forsagelsens Ro, som lyser af
enkelte Ansigter og vidner om en Kamp og Seier over Li
denskaberne og en Fred med Verden. Det var ligesom om
en Bslgegang af Lidenskaber havde valtet sig over dette
Ansigt, men at den ved en pludselig kraftig Villiesbcstem»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
