Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flimrelys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jog hende fra Huse som en skabet Hund og gjorde
det, saa vidt jeg kan forstaa det løjerlige gamle
Sprog, „af Frygt for Gud“ (par paour de Dieu la
firent issir). Der var en eneste, som blev hende
tro. Han duede øjensynlig heller ikke; Krøniken
skælder ham ud en „abhominable homme et mauldict
clerc". Han frygtede øjensynligt ikke Gud, saasom
han ikke var bange for at røre ved den af
Himmelen forstødte Kvinde; han fulgte hende overalt og
lod sig alle Vegne fra jage bort for hendes Skyld;
han plejede hende, saa godt, han kunde, og havde,
trods hendes skrækkelige Saar, ikke Afsky for at
tage hende blidt om Halsen (l’accoller doulcement).
Saa fik han da ogsaa Løn som forskyldt; han blev
selv slaaet med Spedalskhed; der laa de begge to i
Udkanten af en Landsby paa en Mødding og droges
med Døden. Om at række dem en Drik Vand kunde
der ikke være Tale, saasom de var „stinkende for
Gud“, og blot at tænke paa Alterens Sakramente til
saadanne Syndere vilde være en Bespottelse. Men
nu kommer det mærkværdige. Solen var lige gaaet
ned, og i Vest laa Skyerne røde; da skød fra Øst
en bred Straale Morgenrøde frem, og henad denne
Straale vandrede Guds egen Alterkalk, det hellige,
himmelfarne Gralsbæger, Sankt Gral, hvilket
Mennesker nu ikke mere kan se undtagen sjælden maaske
en stille Jomfru eller et lille Barn. Og Gralskalken
bøjede sig ned til de døendes Mund; af Guds hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
