Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flimrelys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg husker det Flimrelys fra første Gang jeg som
ung besøgte det guldrige Mykenæ. Guldet, som nys
var draget frem af Kongegravene, havde jeg set og
med Studsen som over et legemliggjort Eventyr
betragtet de underlige gamle Smykker og Ansigtsmasker
af drevet Guld, der maaske for Aartusinder tilbage
prydede Agamemnon eller Priamiden Kassandra. Nu
stod jeg mellem Ruinerne af den døde Kongestad,
mellem kyklopiske Mure og vældige Stenblokke inde
paa en ryddet Plads, hvor de tomme Grave gabede
som tandløse Munde. Dagen over havde der staaet
en Hede paa fyrretyve Grader, gennemjaget af
pludselige Vindstød, som uden at svale hvirvlede Skyer af
Støv op, Støv af Heroer og homeriske Helte, Støv
af Drabsmænd og deres Ofre, tre Tusind Aar
gammel smuldret Forbrydelse og Kval. Saa kom
Aftenen, men det bidende skarpe Støv blev hængende i
Luften og glimrede. Ingen Kølighed rundt om, kun
afsvedne, golde Stene, ikke et Græsstraa, ikke en
Draabe Vand undtagen i Kongekilden Perseia, nu
en mudret Pøl, opstampet af Faarehjordene. Men,
naar man er tørstig, samler man alligevel i sit
Rejsebæger den Smule Væde, der siver ud øverst oppe
mellem stikkende Euphorbiaplanter, blot man tager
sig i Agt for Skolopendre og andet Kryb, som i
Skumringen lister sig frem fra Sprækker mellem
Stenene. Solen var gaaet ned, kun den ubestegne
Fjældspids Arachnion vedblev at gløde, og Mælke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
