- Project Runeberg -  I danske Farver /
92

(1907) Author: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aakandeblomst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Hane i en Myretue eller et Muldvarpeskud paa
Stedet og lægger et Kors af Smaasten tværsover.
Det gjorde saa Møllerdatteren, hvor ræd hun end
var derved.

Samme Aften havde Dyring været i Møllen, men
var derfra taget til Naaege, hvor, som det var blevet
sagt ham, Plejesøsteren skulde være gaaet hen.
Rasende over heller ikke der at have fundet hende,
fordi hun naturligvis ligesom alle andre med Villie
gækkede ham og troede, at han var en Nar, red
Junkeren hjem. Koldt var det og silde, halvmørk
Høstnat med drivende Skyer. Paa Vejen forbi Sortesø
mødte han Plejesøsteren, der skyndte sig hjem fra
det forheksede Sted. Hvad der er gaaet for sig i
hans Hjerne, er ikke godt at vide; han havde i den
senere Tid ikke kunnet holde hende og sine Syners
Aakandejomfru ude fra hinanden. Rimeligvis af
Ångest lagde han en Bolt paa Laasbuen og ramte
hende midt i Panden, saa hun styrtede bagover uden
saa meget som et Suk. Men med en hel Flok
blodige, brændende og leende Aakander flyvende om
Ørene paa sig og gennet i Hælene af alle Søens
Birketræer, der løb efter ham og slog Grenene
sammen, naaede den forrykte hjem til sin gamle Moder,
som troede, at nu var hans sidste Time kommen,
saa Vorherre af Naade vilde løse op for ham. Det
havde jo ogsaa været det bedste, men han levede
alligevel nogen Tid endnu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ltnfarver/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free