Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ipoma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Ungersvend, som allerede var døbt ovenfra med
den Helligaand og Ild.
Nu er det at fortælle, hvorledes Julian, hvis smukke
korsmærkede Skikkelse mere og mere vendte sig
bort fra jordisk Attraa, fandt en Veninde for sin
udødelige Sjæl. Der er et lidet Land, som hedder
Lycien, ensomt og fattigt; men aldrig er det Land
rigtig blevet undertvunget af nogen fremmed Erobrer;
heller ikke i vore Dage kan Tyrkevælden faa Bugt
med det sejge, stridbare Folkefærd. Landets gamle
Sprog kan jeg ikke forstaa og har desuden kun paa
Søen gynget forbi Lyciens Kyst, rosenrøde
Marmorbræer med Rand af Middelhavets skumhvide
Bølger. For Romas Kejser var Landet paa de fleste
Steder lukket; til Gengæld aabnede det sig for
Kongen fra Golgatha. Galilæerne fandt Tilflugt i
den faste Klippeborg, omstyrtede Diokletians
Gude-billedstøtter og rejste Korstegn i Steden for. En Tid
lang slog de Romerne; saa brød Prætoren
Maksimi-nus med to Legioner ind over dem. Lycierkongen
faldt, og hans eneste Datter og Arving, den
femten-aarige Ipoma, blev taget til Fange. Som
mindreårig Jomfru maatte hun efter romersk Lov ikke
dræbes; for at Lyciens Krigsfolk nu ikke skulde
samle sig om Kongedatteren som Fane, blev Ipoma
sendt i Landflygtighed til det fjerne Heliopolis. Ganske
ene og uden Midler blev hun kastet ind i den
larmende, dybt fordærvede Ægypterstad. Saa fristede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
