Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Ol
Diplanchias nasus, i hvis Beskrivelse der udtrykkelig fremhæves flere af de mest betegnende
Træk, saasom den fremspringende Næse og den frie, d. v. s. ikke med de andre uparrede
Finner umiddelbart forbundne Halefinne; at der tilskrives den en dobbelt Gjællespalte paa
hver Side, den ene foran den anden, beror kun derpaa, at Rafinesque har taget den
dybe Fure, som fortil begrænser den bevægelige Del af Gjællelaaget, for en forreste
Gjællespalte! Det er fremdeles uden al Tvivl den Form, som Horne1) har afbildet; og, hvor
ufuldkommen end den Afbildning er, som Domsma 1770 gav af en Klumpfisk paa c. 200
Pund, som blev fangen paa « Malgas’s»-) Rhed, lader dog Beskrivelsen næppe nogen Tvivl
tilbage om, at jo denne Forfatter har haft ganske den samme Form for sig som vi3). Vi
maa fremdeles antage, at det er den samme, som træder os imøde i den Afbildning af en
Klumpfisk fra det gode Haabs Forbjerg, som Prof. Bur mann havde givet Houttuyn, og
som denne har publiceret4). Heller ikke finde vi nogensomhelst Grund til at tvivle om,
at det jo er den af Planens afbildede 400 Pund tunge «Mola altera», paa hvilken
Banzau i senere (tab. synopt. ad pag. 83) opstillede sin nye Art og Slægt «Tympanium
planciidet han — men vistnok fejlagtigt — opfattede Planen s’s Beskrivelse af I
nder-kjæven saaledes, at denne skulde være tvedelt som hos en Te trodon5). — Det er endelig
denne Art, som er bleven anatomeret af Jacob6), E mb le ton, Wellen bergh og
C lel and efter Individer fangne ved de europæiske Kyster; og gaa vi fra disse tvers over
Det er aldeles uden Grund, naar man (Ri s so) i Rafinesques Diplanchias har villet
se en Chimæra. (I samme Forfatters «Indice» etc. benævnes den Diplanchias Mola, uden at man
ser, hvad Grunden er til denne Ændring).
Figuren er for høj i Forhold til Længden. Næseborenes Stilling er heller ikke rigtig angivet.
’■*) Malaga? Eller den lille Landsby, som nu indtager Carthagos Plads.
3) Formen er nemlig bleven noget for langstrakt. »Snuden stor, haard og fast, ikke ulig Svinets»;
«■Gjællcaabningerne dobbelte* (altsaa opfattede paa samme Maade som af Rafinesque). -Fra
Snuden og Brystet udgaa efter hele Legemets Længde til Halen to store benagtige Ribber, af lmlke
den øverste er den længste og bredeste.»
4) Afbildningen er ingenlunde heldig; Brystfinnerne og Gjællespalten ere anbragte meget for langt
tilbage, og særlig have Gat- og Rygfinnen faaet en altfor bred trapezoidal Form — alt naturligvis
under den Forudsætning, at det er den samme Art, som vi have for os; en Indskrænkning, der
selvfølgelig ogsaa gjælder m. II. t de her fremsatte Bemærkninger om de andre Afbildningers
Nøjagtighed.
5) Pia neu s’s Udtnk om Inderkjæven «bissectum, ut dentes duos effingeret» kan tydes som et
maaske aldeles tilfældigt Indsnit i Kjæven — et saadant trælles virkelig ikke sjælden hos
Klump-fisken — og der er ingen Nødvendighed for at forstaa det saaledes, at Kjæven var fuldstændig
tvedelt i Midten som hos en Te tro don.
6) Exemplaret fanget i Dublin Ray. Den fremspringende Snude omtales; Haleranden havde uregelmæssige
Indsnit; Kjævernes Skærerand var ru og uregelmæssig, som om den var «chipped and fractured bj
trituration« — en træffende Bemærkning, som man oftere har Anledning til at gjöre ved
Undersøgelsen af disse Dyr — og deres hidside -tæt besat med uregelmæssige perleagtige Ujævnheder af
Størrelse som store Knappenaalshoveder».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
