Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
nelse eller den anvendte Slægts-IJenævnelse, som heller ikke er den sædvanlige; vi komme
senere tilbage hertil.
Det Spørgsmaal bør nemlig allerførst drøftes og, om muligt, klares, om den ved
Europas vestlige Kyster og i Middelhavet forholdsvis hyppigere, men mindre og i
Almindelighed kortere Klumpfiske-Form, som først blev erkjendeligt og godt beskreven af
Re tz i iis1) under Navnet «Tetvodon mo la», er den samme Art som hine
Kæmpe-Klump-I i ske eller ikke. Det forholder sig jo hermed saaledes, at de Heste Fauuister og
Systematikere ikke have holdt disse to Former ude fra hinanden, men, uden at underkaste dem
nogen Sammenligning eller Spørgsmaalet nogen Prøvelse, slaaet dein sammen under
Benævnelsen Orthagoriscus mola L., Mola rotunda Cuvier, Mola aspera Nardo eller Cephalus
brevis Shaw; for saa vidt de overhovedet have lagt Mærke til, at Forskjellen i Størrelse
ledsages af en Forskjel i Fysiognomi, Karakterer o. s. v., have de selvfølgelig betragtet den
hyppigere og mindre Form som Ungen til Kæmpe-Klumplisken. Forskjellen mellem dem
er imidlertid, naar man holder sig Iii typiske Exemplarer af begge Former, — det vil da
i det Hele sige til store Exemplarer af den ene Form og smaa af den anden —, saa
betydelig og saa gjennemgribende i en hel Række af Formforhold og Karakterer, at det med
det Materiale, som forelaa os i 1862 og 63, forekom os meget misligt at fore dem hen
under det samme Artsbegreb. Naar vi nu, belærte af de Erfaringer, vi i de forløbne 15
Aar have kunnet indsamle, og Skridt for Skridt af disse trængte over mod en anden
Anskuelse, udtale os i modsat Retning, er det saa meget mere vor Pligt at anføre alt, hvad
der kan tale for den ene eller for den anden Mening.
Hvis den mindre Klumpfisks Artsselvstændighed kunde hævdes, vilde den komme
til at hedde M. Retzii Ranz., o£j; denne Benævnelse ville vi for Kortheds Skvld benytte i
j o %j k
den Drøftelse, som vi skulle følge. Den Bemærkning kan her endnu forudskikkes, at en
o o
slig mindre og mere rundagtig Klumpfiskeform foruden fra Europas Kyster er kjendt
fra Japans2), Ny h o 11 and s:i) og Tasmaniens4). For saa vidt vi tør slulte noget
3) Del Retzius’ske Exemplar blev fundet i Oresundet en halv Mil fra Landskrona den Sde Novbr.
Længden var 23 Tommer, den største Højde l’33/4’\ Rygfinnens 9", (iatfinnens S3/-i"; Straaletallct:
D.: 17, C.: 11, A : 17, P.: 14. Overkjæven beskrives som «»lidt kluvet« , Underkjæven derimod
som hel. Ryg- og Gatfinnen beskrives ug afbildes som siddende lige over hinanden og Halelinnen
som aftagende i Bredde mod de to andre Finner og svagt bugtet i Kanten; det var aldeles «en
Fedtfinne», uden Spor til Straaler, men ved (udtørringen viste det sig dog, at den havde 11 Straaler,
og at, de 8 midterste af disse endte hver i sit uregelmæssigt dannede Hen. Ryggen
var sort, Siderne sølvgraa, Bugen hvid. Mærkelig nok er Uetziiis den eneste ældre Forfatter, der
baade omtaler Halerandknoglerne og Tænderne bag Kjæveranden hos mindre Klumpfiske, Dyrets
Vægt var 12 Pund.
2) Det al’ Schlegel (F. J.) afbildede Exemplar var 2 Fod langt, et andet 34 lommer. Afbildningen
antyder 7 Randknogler i Halefinnen.
3) Den almindelige europæiske «Sunfish« (Orthag. mola) fanges if. McCoy ikke sjælden («not
unrom-monlyn) i Bugten ved Victoria paa Grund af den store Mængde Olie, den yder.
4) Om et Exemplar fra Tasmanien i «British Museum» er følgende noteret: «Længde 420 mm., Finne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
