Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. «Masaniello«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betydning. «Jeg vil gaa med nedslagne
Øjne gjennem Byen, ikke se til Hus eller
noget Menneske. Jeg vil gaa som en Munk,
der tæller sin Rosenkrans, og naar jeg kommer
i Ry for Andægtighed, bliver der vel Ro.»
Han havde Tankerne saa stift heftede
paa sin fremtidige, sejrrige Adfærd, at han
oversaa eller glemte, hvad Fortiden var fyldt
med; men han skulde blive mindet.
Knudsen og Langballe havde deres
sædvanlige Aftenmøder, og samtlige
Begivenheder, alt som de udfoldede sig, bleve
naturligvis berørte. Langballe var ved de
første Meddelelser, man fik, ligefrem glad,
taknemlig glad. Han betragtede Haraids
Redning i yderste Øjeblik næsten som et
Vidunder og fandt i det andet Blads <kaade»
Anmeldelse næsten en Forsyndelse. Al
Opmærksomhed, man havde vist Harald,
syntes ham ikke Andet end den simpleste
Pligt og Skyldighed. Marie blev ikke
nævnt, Langballe vilde ikke rose hende,
og Knudsen vilde, hvor højt og fast hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
