- Project Runeberg -  Maries Hændelser i Vidunderlandet /
141

(1875) [MARC] Author: Lewis Carroll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Minutter, at hun slet ikke var bange for at afbryde ham;
»der kan jo nu ingen Tvivl være om, at Hjerter Knægt
er uskyldig«.

»Naar der ingen Tvivl er om det«, sagde Kongen,
saa sparer det os jo en frygtelig Uleilighed, for saa
behøve vi jo ikke at lægge vore Hoveder i Blød«.

»Men saa er der den rigtige Tyv«, sagde Marie,
»ville I lade ham slippe?«

»Hold din Mund!« sagde Dronningen ganske rød i
Ansigtet af Vrede.

»Nej, jeg gjør ikke!« sagde Marie.

»Af med hendes Hoved!« brølte Dronningen skummende
af Raseri; men ingen rørte sig.

»Hvem bryder sig vel om eder!« raabte Marie, som
nu var vokset til sin fulde Høide. »I ere jo kun et Spil
Kort!«

Ved disse Ord fløj hele Spillet i Vejret og faldt ned
paa hende; hun udstødte et lille Skrig, halvt af Frygt og
halvt af Vrede, og forsøgte at blive dem kvit; men da
mærkede hun, at hun laa paa Bænken med Hovedet i sin
Søsters Skjød, og at Søsteren blidt tog nogle visne Blade
bort, som vare flagrede ned fra Træerne paa hendes
Ansigt.

»Vaagn op, kjære Marie!« sagde hendes Søster; »du
har rigtignok faaet dig en god Lur!«

»O, jeg har haft saadan en besynderlig Drøm«, sagde
Marie, og hun fortalte sin Søster, saa godt som hun
kunde huske det, alle de forunderlige Hændelser, som du nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:27:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marievidun/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free