Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
at den dækker hele Skallens peripheriske Omkreds og synes al kunne dække ogsaa en Deel af
sammes Rygside; en endnu videre skridende Udvikling af denne Bræmme vil fremkalde en
Lukning over Skallen, som saaledes bliver indvendig; delte er Forholdet hos Marsenia og
Onehi-diopsis, ei Forhold, som altsaa skyldes en Udvikling af Kappen og ikke af lobus operculiger.
Efter de hidtil foreliggende Data sikkrere at bestemme denne Dyregruppes
nuværende geographiske Udbredning, er neppe muligt. De egentlige Marsenier (Subgenus) synes
meest at tilhore de koldere og tempereerte Have. Del med Hensyn lil sin Molluskefauna
nu ganske godt undersögte Middelhav frembyder en forholdsviis betydelig Mængde Arter
(maaskee 9), hvad dog rimeligviis kun vil findes begrundet i de paa selve Stedet
anstillede Undersögelser, hvor saaledes disse Dyrs store Formforanderlighed (ved Spiritus) og
Fragilitet i Skallen have lagt samme færre Hindringer i Veien. Fra Ishavet og den
nordlige Deel af Atlanterhavet ere adskillige Former (idetmindste 5) bekjendte, og i den
tro-picale Deel af Atlanterhavet ved de vestindiske Oer synes en Art ogsaa at forekomme.
Fra den nordlige Deel af det stille Hav er ingen Art bekjendt (MiddendorlT omtaler ingen
herhid horende Form), men i seneste Tid synes en saadan at være funden i den sydlige
Deel, ved Ny-Zeeland1). — Chelyonolusgruppen synes hidtil kun bekjendt fra Havet om
Isle de France.
Med Hensyn lil de locale Forhold, under hvilke disse Dyr leve, da er vor
Kundskab i denne Retning ikke stor; af egen Erfaring veed jeg Intet herom; under de
Undersögelser, jeg med Skrabe har anstillet i Sundet, den sydlige Deel af Kattegat og ved den
nordjydske Kyst, har jeg ikke mödt nogen af de ved vore Kyster forekommende Arter
(hidtil maaskee 2). De synes i det Hele at elske dybt Vand og Klippegrund (saaledes efter
Angivelser af Mtg, Flem, Rang), kun Chelyonoterne at foretrække Sandbund. — De synes i
det Hele temmelig apathiske, lysskye og ere sikkerligt kjödædende.
Om denne lille Gruppes Forhold i foregaaende Jordperioder vides kun saare Lidet;
Skallernes store Fragilitet lör vei for en ikke ringe Deel antages at være Skyld heri.
Philippi angiver sin Coriocella perspicua som ogsaa funden i Basalllulf ved Militelli og i
Kalksteen ved Palermo; Wood M. producta som ogsaa tilhörende Cragformalionen og har
fra samme endnu en anden Art, M. depressa; subfossil har Dr. Beek seet M. latens fra
Blaaleeret af de hævede Havstokke ved Bergen. Hertil turde vei indskrænke sig hvad der
for Oieblikket om Slægtens geologiske Forhold er bekjendt’-’). — Den af Fischer (advers.
’) Hverken Krauss (die südafric. Moll. 1848), Webb & Berthelot (hist. nat. des iles Canarics), d’ü ibi g ny
(voy. dans l’Amér. mérid.), eller Adams „contributions" af nye (især Jamaica) Conchylier — nævner
nogen Art af denne Gruppe.
’-’) Den i Joiirn. of the acad. of nat. sc. of Philad. I. pt. 2. 1848 omtalte og afbildede (pl. XI. f. 9.) Sig.
missipiensis. Conrad fra Eoccnforinationen ved Vicksbury (Missisippi) er vei en Stomatia (Hill.).
ir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
