Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
^arti, udvalgte Blomster, især en Samling af
mangfoldige Roser, og et Espalier af Vindruer
og spanske Kirsebær tilvenstre paa en hvid Væg —
denne Asdeling kaldtes Moders eller Fruens Have —
og saa ^en Lund med Ask, Birk og ung Bøg, der ender
i en Høi, hvor der staaer en ensom Gnldranke. Men
hvor er der Ord sor Stilheden, hvori Alt dette
aander, og som nnderdeilig afbrydes as en
Fngle-stemme, af Leens Klang fra Marken, af Kirken
klokken, der i hemmelighedsfuld Forening med
den rødmende Himmel ringer Dagen nd ^ og
hvo inddrikker den jordiske Salighed deraf ude^i
den, der som Barn særdes deri uden Begreb o^i
Tid^ og som udeu endnu at have Forstand paa^
hvad Eiendom er, søler det Hele som Sit^
Ia, det var mit, det var vort Altsammen^
og den, som gav mig den sørste, usikkre og do^
stolte Forestilling om Besiddelse, var vistnok Ane
Marie eller Ane Peer Iens, der altid kaldte
mig „Arvingen". Ieg antager^ at jeg lærte
Or-dets omtrentlige Betydning igjennem den
kjærlig-beuudrende, lidenskabelige Tone, hvori det saa
oste blev sagt. Ane var bleven gist sra Gaarden
allerede i min Bedstesaders Tid og havde de^
nu daarlig, ikke sormedelst Fattigdom, men sordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
