Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
senere mærkede, gjorde Drengene saa smaat Nar
af Ritmefteren for hans Escadrons-Tale; men
han havde dog vundet dem. Det gjør ikke altid
noget, at man er lidt latterlig, naar der er alvors
lig Følelfe bagved.
Ieg har fenere ofte tænkt paa, at det var
Ritmesteren, der ved sin Tale gav mig en
frem-ragende Plads blandt Drengene. Havde han været
min Fader, vilde vi Begge være blevne latterlige ;
men, idet han paa min Faders Vegne førte mig
til Skolen, faldt det Latterlige knn paa ham,
medens en ideal Glands fra hans Uniform og
fra Fanen, fom han løftede ved sit Raab, saldt
paa mig.
Især i Førstningen svarede jeg knn lidet
der-til, fordi jeg var saa trykket as Hjemve, at Alt
omkring mig var mig ligegyldigt. Dr. Hilder
kom og sagde, at han var Doctor sor de Sunde,
og søgte at saae mig meddelsom og livlig; men
skjøndt Synet as ham gjorde mig godt, var det
min eneste Tilsredsstillelse , at jeg, som Ritme^
steren havde raadet mig, kunde være taus, naar
de^ gjorde ondt, og lade alle de Fremmede gaae
udensor den Verden, jeg hjemmesra havde i mit
Indre, og som for mig var høitidelig og hellig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
