Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
jeg troede om mig felv, at jeg var saa
suldkom-men, saa sorudbestemt til lyksalig Storhed, at
Aander i Lust, Iord og Hav maatte komme og
hjælpe mig, hvis Mennesker ikke vilde, og maaskee
troede jeg virkelig mere paa Aanders Bistand end
paa Menneskers ^ jeg kan ikke længer med
Ty-delighed sætte mig tilbage i den ildsulde, tindrende
Tid. Maaskee vilde det ogsaa være nøiagtigere at
sige, at jeg troede paa en Blanding af begge Dele,
en Slags Areopagus eller hemmelig Ret eller
usyn-ligt Selskab, der havde Øie med Alt og i rette
Tid vilde give mig Feltraab eller Ordre, saa at
jeg kunde sølge den dybe Trang, der ved Siden
af al Egoisme dog var i mig: til at tjene med
Hengivenhed. Men naturligvis vilde jeg ligesom
Sct. Christopher kun tjene det Allerstørste.
Saadan omtrent var jeg tilmode, og det er
en Selvsølge, at jeg snart maatte møde stor
Skus-selse; thi i den Kreds, hvor jeg bevægede mig,
blev det kun til Gjentagelse, og det en mat
Gjen-tagelse, as det sørste Gilde. Der blev stadig sagt
med Bekymring, at Noget truede vor nationale
Fremtid, at det Onde kunde sorebygges, at Noget
burde gjøres; men naar der var blevet talt om,
sunget og drukket paa, at Noget skulde gjøres, gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
